1. august 2021
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: OVERBLIK: Boligindgreb eller ej - her er anbefalingerne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OVERBLIK: Boligindgreb eller ej - her er anbefalingerne

Nationalbanken og risikoråd anbefaler indgreb på boligmarkedet, mens vismændene vil se tiden an.

Erhverv - 22. juni 2021 kl. 15:51
Af Ritzau

Tirsdag kom Det Systemiske Risikoråd med en anbefaling til regeringen om at stramme adgangen til afdragsfrie lån.

Risikorådet er et af flere aktører, der har rådgivet regeringen om, hvorvidt der skal foretages et indgreb på boligmarkedet.

Her kan du se nogle af anbefalingerne i grove træk:

* Nationalbanken:

I maj gav Nationalbanken udtryk for, at den var bekymret over udviklingen på det danske boligmarked. Helt særligt var det høje prisstigninger, der bekymrede Nationalbanken.

I en analyse skrev Nationalbanken, at krav om en højere udbetaling og krav om afdrag for højt gældsatte boligejere var blandt muligt tiltag, der burde overvejes.

* Det Systemiske Risikoråd:

Det Systemiske Risikoråd er nedsat for at advare regeringen om eventuelle risici i det finansielle system i Danmark. Tirsdag henstiller rådet til regeringen, at den strammer adgangen til at optage nye afdragsfrie lån med henblik på boligkøb.

Forslaget skal nedbringe gældsætningen hos de mest forgældede boligejere - altså dem, der har betalt mindst af på deres lån, som er blevet optaget i forbindelse med et boligkøb.

Det skal øge "robustheden" hos boligejerne, hvis priserne falder, renterne stiger eller andet negativt skulle ramme den enkelte boligejer eller dansk økonomi.

Risikorådet ledes af Lars Rohde, der er direktør i Nationalbanken, og består desuden af medlemmer fra ministerier, Finanstilsynet og uafhængige eksperter.

* Formandskabet for De Økonomiske Råd, også kaldet de økonomiske vismænd:

I sin forårsanalyse kom vismændene frem til, at der ikke var tegn på "uholdbar gældsætning" samt at større opsparinger og fremgang i indkomsterne var med til at drive boligpriserne op.

Samtidig mener vismændene, at situationen ikke bør forveksles med før finanskrisen, blandt andet med henvisning til en lavere andel risikable lån.

Vismændene skrev i deres analyse, at der var grund til skærpet opmærksomhed men ikke til at lave et indgreb.

* Curt Liliegreen, boligøkonom ved Boligøkonomisk Videnscenter:

I et indlæg på netmediet Altinget i april har Curt Liliegreen tidligere talt for, at der reelt kan være tale om forskellige opfattelser af, hvad problemet er, og derfor også hvordan det løses.

Hvis prisstigningerne stiger eksplosivt som følge af spekulation, kan man bruge stramninger af potentielle køberes lånemuligheder for at tøjle priserne, lyder hans vurdering.

Stiger priserne derimod som følge af en mere langsigtet udvikling, der konstant øger efterspørgslen, er dette ikke et brugbart værktøj, mener han.

Samtidig peger han på, at en svækkelse af potentielle køberes lånemuligheder også rammer dem, der har svært ved at komme ind på boligmarkedet som følge af de høje priser.

Så hvis det problem, der skal løses, er, at stigende priser gør det svært at komme ind på ejermarkedet for førstegangskøbere, er svækkede lånemuligheder ikke en løsning.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?