7. marts 2021
Med det nye samarbejde har Søbogaard undgået at hælde omkring 16.000 flasker i kloakken. Foto: Søbogaard
gallery icon

Se billedserie

Med det nye samarbejde har Søbogaard undgået at hælde omkring 16.000 flasker i kloakken. Foto: Søbogaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nytænkning forhindrer at overskudsvarer ender i kloakken

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nytænkning forhindrer at overskudsvarer ender i kloakken
Erhverv - 19. januar 2021 kl. 07:16

Af Lars Andersen

I Danmark smider vi hvert år over 700.000 tons mad i skraldespanden, og i følge Miljøministeriet tegner fødevareindustrien sig for 19 procent af det.

Det vil sige, at over 133.000 tons mad hvert år går til spilde, inden det når ud til forhandlerne.

I år må tallet forventes at blive endnu højere, da coronasituationen har resulteret i, at en række store arrangementer er blevet aflyst, og restauranter og caféer har holdt lukket. Det har gjort det udfordrende for producenterne at planlægge de rette mængder og har medført stor usikkerhed i afsætningen.

Derfor er det vigtigere end nogensinde at tænke i madspildsløsninger.

16.000 flasker reddet

Én af de producenter, der har fundet en effektiv løsning på madspildsproblematikken, er den økologiske producent af blandt andet saft, øl og sodavand, Søbogaard, som har base i både Borup ved Køge og i Herning.

Da corona lukkede landet ned, dykkede Søbogaards salg markant, hvilket efterlod ejer, Ellen Nielsen, i noget af en kattepine.

- Pludselig var alle vores kernekunder lukket ned, så der stod vi med et enormt parti varer, som vi ikke ville kunne nå at afsætte inden udløbsdatoen. Vi kontaktede derfor Too Good To Go for at høre, om de kunne hjælpe, og sammen udviklede vi et koncept, hvor varerne bliver solgt til nedsat pris via lykkeposer, der kan afhentes på vores matrikler i Borup og Herning, fortæller hun.

Søbogaard lægger selv varerne ud i appen, når behovet er der, og har på få måneder solgt næsten 700 lykkeposer med 24 flasker i hver.

Dermed er størstedelen af overskudsproduktionen blevet reddet fra at gå til spilde, og en del er blevet doneret til julehjælp.

Tættere på lokale kunder

Ellen Nielsen har dog haft så gode erfaringer med konceptet, at hun fortsætter med at sælge overskudsvarer i appen.

- Vi er kommet af med næsten alt, der var i overskud efter nedlukningen. Det er helt sikkert ikke noget, vi bliver millionærer på, men jeg vil til hver en tid hellere sælge varerne under kostprisen end at hælde dem ud i kloakken, siger hun.

- Desuden er der den sidegevinst ved konceptet, at vi er kommet tættere på de lokale og har øget kendskabsgraden. Mange anede ikke, at de havde Søbogaard i baghaven, fortsætter Ellen Nielsen.

Hun fortæller videre, at de lokale forbrugere har sat stor pris på at kunne bidrage til at mindske spild og samtidig kunne købe højkvalitetsprodukter til billige penge.

Udfordring med julevarer

Landechef hos Too Good To Go, Heidi Boye, har stor respekt for Søbogaards indsats mod spild og håber, at samarbejdet kan inspirere andre producenter til at tænke i lignende baner.

- Vi ved, at rigtigt mange har samme udfordringer som Søbogaard. Corona har gjort det svært at planlægge, og derfor ender mange med at overproducere for at være på den sikre side. Og producerer man så oven i købet sæsonvarer som marcipan og juleøl, som der kun er efterspørgsel på i få uger, er der for alvor udsigt til spild, forklarer hun.

- Vi håber derfor, at vi kan inspirere producenterne til at tænke i alternative afsætningsformer allerede nu, så varerne ikke ender i en container eller i kloakken. Vi hjælper meget gerne, hvis der er behov for det, siger Heidi Boye.

Too Good To Go samarbejder allerede med en lang række producenter, landmænd og bryggerier om afsætning af overskudsvarer - heriblandt CO-RO, Rokkedyssegaard, Mikkeller, People Like US, A Good Case og mange flere.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Nu må butikkerne igen åbne dørene op for kunder. Skal du derfor ud og bytte julegaver?