17. juni 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt partnerskab med Airbnb skal fordoble turismen i Aarhus

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nyt partnerskab med Airbnb skal fordoble turismen i Aarhus

Regionsformand for hotelejere og restauratører tager godt imod nyt samarbejde med udlejningstjenesten Airbnb.

Erhverv - 23. januar 2019 kl. 12:19
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den aarhusianske turistorganisation VisitAarhus indgår et samarbejde med udlejningstjenesten Airbnb.

Det skal medvirke til, at Aarhus kan fordoble antallet af overnattende turister fra én til to millioner, oplyser VisitAarhus i en pressemeddelelse.

Det er første gang, der laves et partnerskab mellem en officiel dansk turistorganisation og den digitale platform for udlejning.

- Målet er, at vi i 2025 har fordoblet antallet af gæstenætter fra én til to millioner, og i den forbindelse er Airbnb et stærkt og nødvendigt middel til vækst, siger turistdirektør Peer H. Kristensen.

Kommunens borgmester, Jacob Bundsgaard (S), mener at Airbnb med samarbejdet bliver ligestillet med byens hoteller.

- Med det nye partnerskab bidrager Airbnb nu på lige fod med byens hoteller og andre aktører til den forventede vækst i turismen i de kommende år, siger han.

Jakob Wätjen, der er hoteldirektør og regionsformand i organisationen Horesta, tager godt imod samarbejdet.

- Det betyder, at Airbnb fremover kommer til at bidrage til turismen, sådan som det etablerede erhverv har gjort i mange år, siger han til Ritzau.

Spørgsmål: Hvordan har du det med at omfavne en partner, som nogle af dine kolleger ser som en alvorlig konkurrent til hotelerhvervet?

- Det er en konkurrent, men det er sommerhuse og andre aktører jo også. Det, at Airbnb begynder at deltage mere aktivt i at tiltrække gæster, er positivt, siger Jakob Wätjen.

- Man skal også huske på, at Airbnb-gæster besøger museer og går ud og spiser. På den måde hjælper de også andre i branchen, siger han.

Sidste år besøgte 61.500 Airbnb-gæster Aarhus og overnattede i Smilets By i gennemsnitligt 3,5 nætter.

Der er cirka 4000 aarhusianere, der stiller deres bolig til rådighed for udlejning via Airbnb.

Regeringen indgik sidste år en bred politisk aftale, der satte loft over, hvor mange dage private må udleje deres boliger via Airbnb.

Samtidig indgik Airbnb en aftale med Skat om automatisk indberetning af lejeindtægter for danske værter.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten