20. oktober 2021
Det nye d-mærke skal være med til at styrke de danske virksomheders it-sikkerhed i en digitaliseret verden. (Arkivfoto)
gallery icon

Se billedserie

Det nye d-mærke skal være med til at styrke de danske virksomheders it-sikkerhed i en digitaliseret verden. (Arkivfoto)
Foto: Damien Meyer/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nyt mærke skal skabe digital tryghed

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nyt mærke skal skabe digital tryghed

I fremtiden kommer danske forbrugere til at kunne møde det nye d-mærke. Mærket skal skabe tryghed omkring virksomheders omgang med data og it-sikkerhed.

Opdateret 21. september 2021 kl. 16:02
Erhverv - 21. september 2021 kl. 16:00
Af Ritzau

Mange forbrugere kigger efter det blå e-mærke, når de skal købe varer på nettet.

Men fremover kan borgerne kigge efter et nyt mærke. Det nye d-mærke - som skal signalere digital tryghed - bliver lanceret onsdag.

Mærket er det første af sin art i verden.

Virksomheder kan få d-mærket, hvis de opfylder en række kriterier for digital ansvarlighed og omgang med data.

De skal blandt andet stille krav om it-sikkerhed hos deres leverandører, have god dataetik og beskytte kundernes data ordentligt.

Mærket er et initiativ fra organisationerne Industriens Fond, Dansk Erhverv, Dansk Industri, SMVdanmark og Forbrugerrådet Tænk.

Chefjurist hos Forbrugerrådet Tænk Anette Høyrup mener, at det er en klar fordel for forbrugerne med det nye mærke.

- Det er et komplekst område, hvor forbrugerne har brug for et lys i mørket, og det mener vi, at d-mærket kan give, siger hun.

Derudover mener hun også, at det kan være med til at løfte danske virksomheders it-sikkerhed.

Den holdning deler Dansk Erhverv.

- Vi har brug for en håndsrækning til danske virksomheder, og vi har brug for en systematisk måde at gøre sig umage med sikkerhed på, siger Janus Sandsgaard, der er digitaliseringspolitisk fagchef i Dansk Erhverv.

Programchefen for Industriens Fonds cyberprogram, Malene Stidsen, mener, at der er klare fordele i at give virksomhederne et d-mærke.

- Det at give erhvervslivet et værktøj, som de kan arbejde med det her komplekse emne med, og samtidig få noget, de kan vise omverdenen efterfølgende, kan vi se et stort potentiale i, siger hun.

D-mærket kommer ifølge programchefen både til at være en hjælp for virksomhederne til at forbedre deres it-sikkerhed, men også et godt signal de kan sende til omverdenen.

Den hjælp, virksomhederne kan få gennem d-mærket til at forbedre deres cybersikkerhed, er også tilpasset virksomhederne, alt efter hvordan de bruger it i hverdagen.

Malene Stidsen forklarer, at man får hjælp til, hvor de rigtige steder er at sætte ind, hvis man for eksempel bruger algoritmer i sit arbejde, eller man har flyttet sin it-afdeling ud eksternt.

- Man får noget hjælp og noget rådgivning, så man kan komme videre på sin sikkerhedsrejse, siger Malene Stidsen.

Janus Sandsgaard mener, at d-mærket vil være med til at sikre rent praktisk, at de ansatte ved, hvad de skal gøre, når det kommer til it-sikkerhed.

- Sikkerhed handler en lille smule om teknik, men det handler rigtig meget om mennesker og adfærd, siger han.

Opnår en virksomhed d-mærket, har den mærket i et år, inden den skal evalueres for at se, om den kan beholde det.

- Vi tror på at det kan blive et konkurrenceparameter for virksomheden. De kan blive tilvalgt, fordi de har god cybersikkerhed, frem for at blive fravalgt, fordi de ikke har styr på deres data, siger Malene Stidsen.

Anette Høyrup fra Forbrugerrådet Tænk oplever også, at sikkerheden omkring forbrugernes data er vigtig for borgerne.

- Derfor er det spot on, hvad der optager danskerne, og hvad der kommer til at optage danskerne endnu mere i fremtiden, siger Anette Høyrup.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Rejser du til udlandet i år?