24. juli 2019
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nu kan du tjekke om du skal have penge tilbage i skat

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nu kan du tjekke om du skal have penge tilbage i skat

Årsopgørelsen er som vanligt blevet tilgængelig flere dage før tid. I den kan du se, om du får penge tilbage.

Erhverv - 08. marts 2019 kl. 17:55
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Der er fredag sidst på eftermiddagen blevet åbnet for, at danskerne kan tjekke deres årsopgørelse.

Det oplyser Skattestyrelsen kort før klokken 18.

I årsopgørelsen kan man se, om man skal have penge tilbage i skat eller omvendt skylder penge.

arrow Læs også: Sådan undgår unge dyrt skattesmæk

Årsopgørelsen er først officielt klar 11. marts. Men traditionen tro har Skattestyrelsen flere dage før tid valgt at åbne for test af årsopgørelsen.

- Vi har valgt at åbne før tid, så man allerede nu kan se sin årsopgørelse. Weekenden er en testperiode, hvor vi sikrer, at alt virker, som det skal, og får finjusteret vores systemer.

- I weekenden vil man derfor kunne opleve, at der kan være begrænset adgang fra udlandet, eller at systemerne kan køre ustabilt, forklarer Karoline Klaksvig, der er underdirektør i Skattestyrelsen, i en pressemeddelelse.

Opgørelsen kan ses ved at logge på TastSelv på skat.dk. Sædvanligvis logger millioner ind for at se opgørelsen i løbet af testweekenden.

Derfor har Skattestyrelsen en køfunktion, som skal sikre, at der ikke lukkes flere ind på siden, end systemet kan håndtere.

Sidste år var der i løbet af testweekenden i alt 2,8 millioner login på TastSelv frem til mandag morgen.

Skattestyrelsen får størstedelen af oplysningerne automatisk. Derfor oplever de fleste, at de ikke skal foretage sig noget, når årsopgørelsen kommer.

Alligevel kan det være en god idé at se sine oplysninger igennem.

- De fleste oplysninger til årsopgørelsen får vi automatisk. Selv om langt de fleste ikke skal gøre noget, når de får årsopgørelsen, så er det en god idé at tjekke, at oplysningerne stemmer, og oplyse, hvis man har ændringer eller tilføjelser, siger Karoline Klaksvig i pressemeddelelsen.

arrow Ups - mange unge endte med restskat
13. marts 2019 kl. 08:53 Opdateret: kl. 08:53
arrow 2,7 millioner login hos Skattestyrelsen siden fredag aften
11. marts 2019 kl. 10:16 Opdateret: kl. 10:36
arrow Hundredtusindvis af danskere tjekker deres årsopgørelse
09. marts 2019 kl. 10:14 Opdateret: kl. 10:16

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten