17. december 2017
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Novos forskningschef er kisteglad over USA-godkendelse

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Novos forskningschef er kisteglad over USA-godkendelse

De amerikanske sundhedsmyndigheder har ikke taget ret mange forbehold i deres godkendelse af Ozempic.

Erhverv - 05. december 2017 kl. 19:53
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Timingen kunne ikke have været meget bedre. Samme dag, som Novo Nordisk skulle holde bestyrelsesmøde i USA tirsdag, tikkede der en vigtig nyhed ind.

Mads Krogsgaard Thomsen, der er koncerndirektør for forskning og udvikling, kunne fortælle selskabets øvrige ledelse, at de amerikanske sundhedsmyndigheder har givet grønt lys for salget af diabetes-præparatet Ozempic, som er af typen semaglutid.

arrow Læs også: Analytiker: Blåt stempel kan løfte Novo med 2-3 procent

Godkendelsen var ventet, men var alligevel langt bedre, end forskningschefen havde turdet håbe på.

I medicinalbranchen er det nemlig vigtigt, hvad der får lov at stå på indlægssedlen, og den er endt med at være meget overbevisende for Ozempics vedkommende.

- Der står blandt andet data fra alle vores kliniske studier. Og det fremgår, at vi er bedre end en lang række af vores konkurrenter, blandt andet det mest solgte insulinpræparat i verden, der hedder Lantus.

- Det er vi selvfølgelig superglade for, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Han husker, hvordan man for ti år siden begyndte at forske i semaglutid.

Dengang var håbet bare at finde et præparat, som diabetikere kunne nøjes med at tage en gang om ugen.

- Men vi er endt med et produkt, der sænker vægten og blodsukkeret betydeligt mere, end vi havde forestillet os, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

Novo Nordisk regner med at få en melding fra de europæiske sundhedsmyndigheder vedrørende Ozempic inden nytår.

Og så fortsætter arbejdet med at forfine semaglutid-produktet.

- Fordi det er det bedste produkt til diabetesbehandling, som jeg har set, så skal vi jo udvikle det.

- Det gør vi ved at foretage flere studier og fortsætte den medicinske udvikling, så læger og patienter får den bedst mulige brug af produktet, siger han.

arrow Novo får grønt lys for nyt diabetespræparat i USA
05. december 2017 kl. 18:57 Opdateret: kl. 18:58

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland