8. december 2019
Novo Nordisk har i første halvdel af 2019 solgt for 59,3 milliarder kroner, hvilket er en stigning på fem milliarder kroner over det seneste år. (Arkivfoto)
Novo Nordisk har i første halvdel af 2019 solgt for 59,3 milliarder kroner, hvilket er en stigning på fem milliarder kroner over det seneste år. (Arkivfoto)
Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Novo Nordisks opjustering har flere fædre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Novo Nordisks opjustering har flere fædre

Det nye middel Ozempic er blandt dem, der er med til at øge salget hos medicinalselskabet Novo Nordisk.

Erhverv - 09. august 2019 kl. 07:35
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Medicinalselskabet Novo Nordisk opjusterer forventningerne til salget i 2019.

Det fremgår af halvårsregnskabet fra Novo Nordisk, der er Danmarks mest værdifulde virksomhed.

- Det er mange midler, der klarer sig godt i kvartalet. Skal man fremhæve nogle, så må det være det nye diabetesmiddel Ozempic, fedmemidlet Saxenda og det langtidsvirkende insulin Tresiba, der klarer sig bedre end ventet.

- Det er nogle af de midler, der også skal drive væksten fremover for Novo Nordisk, siger Novo Nordisk-analytiker ved Sydbank Søren Løntoft Hansen oven på regnskabet.

Novo Nordisk har i første halvdel af 2019 solgt for 59,3 milliarder kroner. Det er en stigning på fem milliarder kroner over det seneste år.

For hele året venter Novo Nordisk nu en vækst på 4-6 procent i salget mod tidligere 2-5 procent.

- Vi er tilfredse med salgsvæksten i første halvår af 2019, som er drevet af alle regionerne i International Operations (lande uden for USA, red.), siger direktør Lars Fruergaard Jørgensen i en kommentar til regnskabet.

- Lanceringen af Ozempic udvider GLP-1-markedet, og vi glæder os over markedets positive modtagelse både i Nordamerika og Europa, siger han.

Ozempic er en GLP-1 analog. Det er en type af behandling til diabetes, som Novo Nordisk revolutionerede med midlet Victoza, der kom på markedet i 2010.

GLP-1 analoger stimulerer bugspytkirtlen til at producere mere insulin, og derfor bliver det brugt tidligere i diabetesforløb end insulin.

Novo Nordisk sendte Ozempic - der er en langtidsvirkende version af Victoza - på markedet i starten af 2018, og det er nu lanceret i 21 lande.

Ozempic solgte for 3,8 milliarder kroner i første halvår mod 264 millioner kroner i samme periode 2018.

Novo Nordisks fremgang i første halvår kom, på trods af at øget konkurrence og sparelystne myndigheder har ramt det store og lukrative salg af insulin i USA.

Det sendte omsætningen fra diabetesbehandling i Nordamerika ned med 3 procent til 23,2 milliarder kroner i halvåret.

- Vi ser et generelt prispres i USA, hvor man skal give større rabatter for at få adgang til patienterne. Og så skal man nu finansiere en større del af de offentlige sundhedsplaner for ældre. Det presser specielt insulinsalget, siger Søren Løntoft Hansen.

I regnskabet oplyser Novo Nordisk desuden, at direktionsmedlem Lars Green stopper i selskabet og skifter til enzymselskabet Novozymes.

Her skal han være finansdirektør som afløser for Prisca Havranek-Kosicek. Hun stoppede torsdag - ifølge Novozymes af personlige årsager.

arrow Læs også: FAKTA: Novo Nordisk er blevet global kæmpe på 100 år
arrow Novos fedmesatsning i milliardfremgang
09. august 2019 kl. 07:44 Opdateret: kl. 07:46

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten