21. oktober 2018
Novo Nordisk vil fokusere på at udvikle lægemidler til en bredere vifte af kroniske sygdomme. Det koster 370 forskere jobbet i Danmark, mens 30 ansatte afskediges i Kina.
Novo Nordisk vil fokusere på at udvikle lægemidler til en bredere vifte af kroniske sygdomme. Det koster 370 forskere jobbet i Danmark, mens 30 ansatte afskediges i Kina.
Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Novo Nordisk fyrer 400 forskere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Novo Nordisk fyrer 400 forskere

Novo Nordisk satser på nye områder og skiller sig af med 370 ansatte i Danmark og 30 i Kina.

Opdateret 18. september 2018 kl. 10:44
Erhverv - 18. september 2018 kl. 10:42
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Som led i en større omstrukturering skal den danske medicinalgigant Novo Nordisk sige farvel til omkring 400 ansatte inden for forskning og udvikling i Danmark og Kina. Det oplyser selskabet i en meddelelse.

arrow Læs også: Novo-fyringer rammer Hillerød

Det sker, fordi Novo Nordisk vil fokusere på at udvikle lægemidler til en bredere vifte af kroniske sygdomme. Det oplyser Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk.

- Hvis vi skal levere på vores ambition om et endnu højere innovationsniveau inden for en bredere og mere forskelligartet vifte af kroniske sygdomme, kræver det, at vi får den rigtige fremtidige kompetencebase og allokerer ressourcer til vores prioritetsområder.

- Det betyder desværre samtidig, at vi må sige farvel til gode kolleger for at sikre, at vi har de fornødne nye forskningskompetencer til at understøtte vores langsigtede vækstambitioner, siger han.

Størstedelen af de stillinger, der skal nedlægges, er i Danmark. Her skal der skæres 370 ansatte fra, mens det gælder for 30 stillinger i Kina.

Novo Nordisk har hovedkvarter i Bagsværd, men beskæftiger mere end 42.000 fuldtidsansatte i 75 lande. Omkring 17.300 medarbejdere er beskæftiget i Danmark.

Fyringsrunden skal frigøre ressourcer til at styrke andre områder. På sigt vil der blive ansat nye medarbejdere blandt andet i Danmark som følge af planen, siger Mads Krogsgaard Thomsen.

- I Danmark kommer vi til at ansætte flere medarbejdere, og i Oxford er vi kun 22 medarbejdere og skal på sigt op at være 100, siger han til Ritzau Finans.

- I USA er vi allerede en mindre enhed, som skal opskaleres. Jeg regner med, at der skal ansættes 200-300 nye medarbejdere i 2019, ud over at vi vil erstatte medarbejdere, der holder op, tilføjer han.

Novo Nordisk vil i år etablere fire nye forskningsenheder med base i Danmark, USA og Storbritannien.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten