18. april 2021
I øjeblikket har Norwegian kun otte fly på vingerne - primært på indenrigsruter i Norge. (Arkivfoto)
I øjeblikket har Norwegian kun otte fly på vingerne - primært på indenrigsruter i Norge. (Arkivfoto)
Foto: Ints Kalnins/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Norwegian har tilbagegang på 97 procent i passagerer

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Norwegian har tilbagegang på 97 procent i passagerer

Norwegian havde kun 61.374 passagerer om bord på flyene i februar. Det er et fald på 97 procent.

Erhverv - 04. marts 2021 kl. 10:17
Af Ritzau

Norwegian har fortsat kun ganske få passagerer på sine fly.

I februar havde Norwegian 61.374 passagerer om bord, hvilket er 97 procent færre end i februar 2020. Det oplyser flyselskabet i en meddelelse.

Det lave tal skal ses i lyset af, at Norwegian er gået i en form for dvale under coronakrisen, mens selskabet kæmper for sin fremtid.

I øjeblikket har Norwegian kun otte fly på vingerne - primært på indenrigsruter i Norge.

Derfor er det også begrænset, hvor mange passagerer flyselskabet overhovedet kan have om bord, og det store fald er ikke kun et udtryk for, at langt færre rejser i øjeblikket.

Det er dog langtfra fyldte fly, da flyene i gennemsnit kun har haft passagerer siddende på 38 procent af sæderne i februar.

Norwegian er i en stor økonomisk krise og er i øjeblikket ved at strikke en redningsplan sammen med sine kreditorer, der skal sikre flyselskabets fremtid.

Processen med at strikke en redningsplan sammen foregår i Irland, hvor størstedelen af Norwegians fly er registreret.

Her er Norwegian underlagt konkursbeskyttelse, og det betyder, at flyselskabet ikke kan begæres konkurs, mens det forsøger at finde en løsning med de kreditorer, der har penge til gode.

Norwegians oplæg til kreditorerne er, at de skal acceptere kun at få en brøkdel af deres penge retur og til gengæld får en større ejerandel af flyselskabet. Alternativet er en konkurs.

Norwegian var allerede inden coronaudbruddet udfordret af en stor gæld, og pandemien har forværret problemerne.

For et år siden var gælden på 60 milliarder norske kroner. Nu er den på 40 milliarder, og planen er, at den skal ned på 20 milliarder norske kroner.

Ud over at få nedskrevet sin gæld er det en del af redningsplanen, at der skal skydes 4-5 milliarder norske kroner ind i selskabet.

I starten af januar varslede den norske regering, at den er klar til at være en del af redningen med et fordelagtigt milliardlån, hvis Norwegian lykkes med at få private investorer om bord.

Konkursbeskyttelsen udløber i april. Norwegian oplyste i sidste uge, at forhandlingerne med kreditorerne kører som planlagt.

Norwegian vil - hvis redningsplanen falder på plads - ikke længere flyve på langdistanceruter, men i stedet have Norden som udgangspunkt og flyve i Europa.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Lars Løkke starter nyt parti i midten af dansk politik. Kunne du finde på at stemme på hans parti ved næste folketingsvalg?