25. juni 2021
Vindmølleproducenten Vestas er en af de virksomheder, der har en whistleblowerordning, selv om det ikke er et lovkrav endnu. Indberetningerne til den har ført til flere fyringer. (Arkivfoto)
Vindmølleproducenten Vestas er en af de virksomheder, der har en whistleblowerordning, selv om det ikke er et lovkrav endnu. Indberetningerne til den har ført til flere fyringer. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nervøsitet for faldgrube i whistleblowerlov

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

OBS! Denne artikel er en betalingsartikel og kan derfor kun læses af abonnenter eller mod betaling.

Nervøsitet for faldgrube i whistleblowerlov

Vestas, Mærsk og andre store virksomheder ser gerne obligatoriske whistleblowerordninger. Men de peger på ét problem, der kan afskrække folk fra at stå frem.

Erhverv - 14. maj 2021 kl. 15:00
Af Ritzau

Efter en række sager, hvor ansatte anonymt har indberettet svindel, vil regeringen nu indføre en ny ordning, så alle danske virksomheder med 50 eller flere medarbejdere skal have whistleblowerordninger.

Folketinget behandler lige nu lovforslaget, som en række af de største danske virksomheder byder velkommen.

Men i et fælles brev til justitsminister Nick Hækkerup (S) peger de på et centralt problem, der ifølge dem kan tilbageholde folk fra at indberette mistanker om svindel.

Bekymringen går på, at selskaber med 250 ansatte eller flere ikke kan etablere en fælles whistleblowerordning, som styres fra centralt hold.

Derimod lægges der op til, at der i eksempelvis i hvert datterselskab skal være en lokal ordning.

Det er virksomheder som Ørsted, Mærsk, Vestas, Danske Bank og Coloplast, som er afsendere af brevet.

- Vi mener, at dette vil forringe whistlebloweres retsstilling og beskyttelse i de store koncerner markant. Dette vil selvsagt påvirke effektiviteten og værdien af whistleblowerordninger, da det kan afholde whistleblowere fra at stå frem, hedder det.

Virksomhederne er nervøse for flere aspekter af reglen.

I mange datterselskaber kender de ansatte hinanden godt. Derfor kan de blive nødsaget til at rapportere om nære kolleger, og det kan blive lettere at identificere den enkelte.

Virksomhederne frygter desuden, at reglerne i de forskellige datterselskaber ikke bliver ensartede.

- Dermed øges risikoen for, at flere whistleblowere fravælger at anmelde forhold, hedder det.

Der vil, mener virksomhederne, være bedre beskyttelse og garanti om fortrolighed ved en central ordning.

Loven er en udmøntning af et EU-direktiv om bedre beskyttelse af whistleblowere. Den skal senest være implementeret i Danmark 17. december i år.

Krav om whistleblowerordninger findes allerede på statens område.

Virksomhederne har en pointe. Det mener Pernille Kirk Østergaard, advokat hos Njord Lawfirm. Her beskæftiger hun sig blandt andet med implementeringen af whistleblowerordninger.

Det er rigtigt, at det i mindre enheder er nemmere at identificere den enkelte whistleblower, siger hun.

- En af problematikkerne ved den danske måde at implementere det her EU-direktiv er, at vi på nogle måder har en overimplementering. Vi vil gerne have hældt meget under hatten.

- Det betyder, at der kommer flere forhold på, end der er lagt op til fra EU's side, siger hun med henvisning til det nuværende lovforslags krav til whistleblowerordninger i større virksomheder.

Men hun pointerer også, at reglerne ikke kun vil gælde for store virksomheder. Den gælder også for "den lille café ved åen i Aarhus", hvor medarbejdere kan blive nødt til rapportere om en tæt kollega.

- Så det er jo ikke, fordi de store virksomheder bliver hårdere ramt end andre, siger Pernille Kirk Østergaard, som siger, det også kan handle om økonomi, da det kan være dyrt og ressourcekrævende at etablere whistleblowerordninger.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har ikke haft mulighed for at stille op til interview om sagen.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?