12. juni 2021
Ny boligbeskatning skal indfases, og man kan se på afdragsfrie lån og rentefradrag, vurderer Nationalbanken. (Arkivfoto)
Ny boligbeskatning skal indfases, og man kan se på afdragsfrie lån og rentefradrag, vurderer Nationalbanken. (Arkivfoto)
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Nationalbanken opfordrer til indgreb på boligmarkedet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Nationalbanken opfordrer til indgreb på boligmarkedet

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) siger, at regeringen ikke har planer om at lave indgreb på boligmarkedet.

Erhverv - 18. maj 2021 kl. 09:59
Af Ritzau

Store prisstigninger på boligmarkedet risikerer at føre til en overophedning, og derfor bør politikerne i Folketinget gribe ind og dæmpe udviklingen.

Sådan lyder meldingen fra nationalbankdirektør Per Callesen til erhvervsmediet Finans.

Han mener, at situationen er "bekymrende" og nævner en stribe muligheder til at påvirke udviklingen.

Konkret peger han på muligheden for at reducere adgangen til afdragsfrie lån samt fjerne rentefradraget på boliglån.

Desuden kalder han det vigtigt få indfaset en reform af boligskat - herunder den løbende betaling af ejendomsværdiskat og grundskyld - som er aftalt politisk.

Den er indtil videre udskudt fra 2021 til 2024, fordi der har været udfordringer med at få den indført.

- Det mest effektive og præcise er at få gennemført reformen af boligbeskatningen, fordi den vil ramme der, hvor priserne stiger mest.

- Derudover kan man diskutere, om det er klogt med forvridende forhold som et rentefradrag i en periode, hvor priserne stiger markant, siger Per Callesen til Finans.

Erhvervsminister Simon Kollerup (S) har ikke ønsket at stille op til et interview om sagen, men siger i en kort skriftlig kommentar, at regeringen ikke er på vej med indgreb.

- Regeringen følger udviklingen, men regeringen har ikke planer om indgreb på boligmarkedet, siger Simon Kollerup i en skriftlig kommentar.

Meldingen fra Nationalbanken er kommet i forlængelse af, at der sidste år blev solgt over 100.000 boliger. Det er det højeste antal i nyere tid.

Samtidig er huspriserne i løbet af det seneste år steget 14 procent. Lejligheder er steget 17 procent. Det viser tal fra Boligsiden.

Landets tre største finanskoncerner, Nykredit, Danske Bank og Nordea, advarer over for Finans mod, at man indfører indgreb, fordi man risikerer at ramme skævt.

Nationalbanken er ikke alene om at luftet bekymring omkring udviklingen på boligmarkedet.

Hos landets største pensionsselskab, PFA, er man også bekymret for udviklingen. Administrerende direktør Allan Polack foreslår i Berlingske, at man indfører beskatning på boliger ved salg.

- Prøv at tænke på sådan nogle gamle tosser som mig, der har købt hus for 35 år siden. Det er jo fuldkommen latterligt, hvor mange penge, skattefrit, jeg ville få ud af at sælge det.

- I et land, hvor vi beskatter alle kapitalgevinster, er det godt nok mærkeligt, at det slet ikke findes. Boliggevinster er jo samfundsskabte - det er ikke noget, du selv har skabt, siger han til Berlingske.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Hvor langt tror du Danmark når ved EM