18. september 2018
- Vi har med vilje ikke brugt ordet handelskrig om konflikten mellem USA og Kina før nu. Men det, der sker, lever helt bogstaveligt op til definitionen af en handelskrig, siger chefanalytiker Amy Yuan Zhuang fra Nordea om USA's straftold mod Kina.
- Vi har med vilje ikke brugt ordet handelskrig om konflikten mellem USA og Kina før nu. Men det, der sker, lever helt bogstaveligt op til definitionen af en handelskrig, siger chefanalytiker Amy Yuan Zhuang fra Nordea om USA's straftold mod Kina.
Foto: Kham/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Med nye toldsatser fra USA og Kina er handelskrig en realitet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Med nye toldsatser fra USA og Kina er handelskrig en realitet

Konflikt mellem USA og Kina lever nu helt bogstaveligt op til definitionen af en handelskrig, siger økonom.

Erhverv - 06. juli 2018 kl. 08:43
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Med nye og højere toldsatser i USA på en række kinesiske varer - og et kinesisk modsvar af samme skuffe - er en egentlig handelskrig endegyldigt brudt ud.

Det siger chefanalytiker Amy Yuan Zhuang, som dækker de asiatiske markeder for Nordea.

arrow Læs også: Trumps nye milliardtold ryster det asiatiske aktiemarked

- Vi har med vilje ikke brugt ordet handelskrig om konflikten mellem USA og Kina før nu. Men det, der sker, lever helt bogstaveligt op til definitionen af en handelskrig, siger hun.

Ifølge Amy Yuan Zhuang er definitionen på en handelskrig, at et land indfører told mod et andet land på en lang række varer. Ikke bare en bestemt vare som for eksempel solpaneler.

- Begge lande afventer hinandens reaktioner. De vil sætte hårdt mod hårdt, for ingen af dem har lyst til at fremstå svag og ubeslutsom, siger chefanalytikeren.

Lektor Jens Ladefoged Mortensen fra institut for Statskundskab på Københavns Universitet er enig.

- Konflikten er eskaleret til et niveau, hvor betegnelsen handelskrig har sin berettigelse. Vi er ude i den farlige spiral af gengældelser, hvor konflikten breder sig som ringe i vandet. Der er sket en voldsom optrapning de seneste uger, siger han.

Tidligt fredag morgen - klokken 06.01 dansk tid - trådte en planlagt amerikansk told på kinesiske importvarer for 34 milliarder dollar i kraft.

Kineserne svarede straks igen. Kina er "tvunget til at tage de nødvendige modforanstaltninger", oplyser landets handelsministerium ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Ifølge Kinas handelsministerium har USA "lanceret den største handelskrig i økonomisk historie til dato".

Ifølge Amy Yuan Zhuang er det perspektiverne på længere sigt, der er mest alvorlige.

- 34 milliarder dollar er kun 0,2 procent af Kinas bnp. Det er meget lidt. Hvis situationen eskalerer, og flere og flere kinesiske varer bliver omfattet af straftold, så vil effekten selvfølgelig blive det større, siger hun.

- Men det, der virkelig kan skade Kinas økonomi, er, hvis der starter en negativ spiral med protektionisme, som måske kan sprede sig ud over Kina og USA. Så vil det ikke kun skade Kinas økonomi, men også verdensøkonomien, siger hun.

Samme analyse lyder fra Jyske Bank.

- Inden for de seneste par måneder har Trump truet med told på varer fra Kina på yderligere 500 milliarder. Og jo flere varer, der rammes af tolden, desto større bliver effekten på økonomien, lyder det i en analyse fra Jyske Markets.

arrow USA annoncerer told på varer fra Kina for 200 milliarder
11. juli 2018 kl. 01:10 Opdateret: kl. 01:12
arrow Kina svarer USA igen med ny told med omgående virkning
06. juli 2018 kl. 10:25 Opdateret: kl. 10:26
arrow Kina: USA har startet økonomihistoriens største handelskrig
06. juli 2018 kl. 07:00 Opdateret: kl. 07:02

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten