27. oktober 2020
Kingspan Insulation i Roskilde har vundet Byggeriets Klimapris og håber, at det kan hjælpe virksomheden til at blive mere kendt i Danmark. Foto: Kenn Thomsen
gallery icon

Se billedserie

Kingspan Insulation i Roskilde har vundet Byggeriets Klimapris og håber, at det kan hjælpe virksomheden til at blive mere kendt i Danmark. Foto: Kenn Thomsen
Foto: Kenn Thomsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Man kan godt isolere med andet end stenuld

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Man kan godt isolere med andet end stenuld
Erhverv - 15. oktober 2020 kl. 12:18
Af Lars Ahn Pedersen

Tredje gang blev lykkens gang for Kingspan Insulation ApS, som i september blev kåret til dette års vinder af Byggeriets Klimapris efter også at have været nomineret til prisen i både 2016 og 2018.

arrow Læs også: Roskilde-firma vinder klimapris med et halvt års forsinkelse

For to år siden var virksomheden desuden nomineret til Byggeriets Energipris, så 2020 blev året, hvor det lykkedes at nå helt til tops.

- Vi er vildt stolte af prisen, for vi har kun været 10 år i Danmark, så vi føler os stadig som de nye i klassen, siger Kingspans marketing manager Anja Cronholm.

Eneste malurt i bægeret var, at prisceremonien ikke skete i overværelse af hele byggebranchen på den store messe Byggeri'20 i Fredericia, som skulle have fundet sted i marts, men blev aflyst. I stedet modtog man prisen ved et arrangement hos Dansk Arkitektur Center i Blox i København, og når det ikke kunne være anderledes, var det egentlig et passende valg, da Kingspan har leveret isolering til den meget omtalte bygning.

- Men det var lidt ærgerligt, at det kun var de nominerede, der var til stede, siger Scott McMonagle, country manager for Kingspan Insulation.

Bygget op fra nul

Skotskfødte Scott McMonagle kan om nogen tale med om, hvor svært det er at komme ind på markedet i et land, hvor de fleste automatisk forbinder isolering med Rockwool i sådan en grad, at mange glemmer, at det er navnet på et produkt og ikke et navneord.

Om Kingspan
  • Kingspan blev grundlagt i Irland i 1965 og har i dag mere end 15.000 ansatte på verdensplan og er tilstede i mere end 70 forskellige lande.
  • Kingspan åbnede sit første kontor i Danmark i 2007 med Kingspan Panels, der begyndte i Holbæk, men i dag ligger i Støvring i Nordjylland.
  • Kingspan Insulation begyndte i Danmark den 1. august 2010 og har siden 2012 haft kontor i Roskilde.
  • Kingspan Insulation Danmark vandt i september Byggeriets Klimapris for klimastrategien Net-Zero Energy.
  • I december lancerede Kingspan en ny 10-årig global bæredygtighedsstrategi, Planet Passionate.

Der er under tre kilometer mellem Kingspan i Roskilde og Rockwools hovedkontor i Hedehusene, men i forhold til markedsandele herhjemme kunne de ligge i hver sin verdensdel. Til gengæld er billedet anderledes globalt, hvor Kingspan er et kendt navn i blandt andet Storbritannien og Holland.

- Alle kender Kingspan i England. Her spørger folk, om det er titlen på en film, fortæller Scott McMonagle, som ene mand åbnede Kingspan Insulations kontor i Danmark i august 2010 med det formål at vinde markedsandele i hele Skandinavien. 10 år senere er der syv ansatte på kontoret i Roskilde, hvor Kingspan har været siden 2012.

Jeg synes, vi er kommet langt på den korte periode, og vi er en af de afdelinger med den største vækst i Kingspan Group i Skandinavien, siger han.

Tænk i andre baner

Nu er målet at få øget kendskabsgraden til Kingspan og få fortalt danskerne, at der findes alternativer til stenuld og mineraluld, og her er det håbet, at Byggeriets Klimapris kan være med til at bane vejen.

- Byggeriet står for 40 procent af CO2-udledningen, så vi er nødt til at gå forrest. Jeg er stolt over at arbejde i en virksomhed, der ikke bare siger, den er grøn, men også beviser det, siger Anja Cronholm om Kingspans klimastrategi, der sikrede virksomheden prisen.

Indtil videre er det primært inden for nybyggeri, at Kingspan Insulation har sine kunder, men virksomheden vejrer morgenluft, fordi Arbejdstilsynet har sendt et udkast til ny bekendtgørelse om arbejde med montering og nedrivning af mineraluld i høring.

- Vi håber, folk vil tænke på os, når de skal skifte deres gamle isolering ud. Vi ser et kæmpe potentiale i efterisolering, siger Scott McMonagle.

Hvad er forskellen?
Kingspan Insulation sælger en række forskellige isoleringsprodukter, deriblandt Kooltherm, der er fremstillet af harpiks og gas, og fordi det er et naturprodukt, er det nemmere at producere CO2-neutralt.
Ifølge Kingspan har Kooltherm en langt lavere lambda-værdi i forhold til mineraluld, hvilket vil sige, at der skal mindre materiale til for at opnå samme isoleringseffekt.
Det har betydning for nybyggeri, hvor det er muligt for bygherren at få flere kvadratmeter, fordi væggene kan være tyndere. En anden fordel er, at Kooltherm isoleringspladerne er lette i vægt. Det sparer transportomkostninger og gør dem nemme at arbejde med på en byggeplads.
Alle Kingspans isoleringsprodukter er godkendt efter danske standarder. Danmark er et af de lande i verden, som har de strengeste krav til isolering og brandsikkerhed.
Læs mere på www.kingspan.com/dk/da-dk/produkter/isolering
arrow To Roskilde-virksomheder skal dyste om klimapris
23. januar 2020 kl. 06:14 Opdateret: kl. 13:19
arrow Roskilde-virksomhed kan vinde to klimapriser
18. januar 2018 kl. 06:42 Opdateret: kl. 13:21
arrow Roskildefirma i spil til klimapris
20. januar 2016 kl. 16:07 Opdateret: kl. 14:30

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?