28. februar 2021
Magasins ejer er blevet solgt. Det påvirker dog ikke de danske butikker, fortæller direktør. (Arkivfoto)
Magasins ejer er blevet solgt. Det påvirker dog ikke de danske butikker, fortæller direktør. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Magasin-ejer sælger brand og webshop - rammer ikke i Danmark

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Magasin-ejer sælger brand og webshop - rammer ikke i Danmark

Det rammer ikke Magasin i Danmark, at ejeren, Debenhams, har solgt ud og lukker butikker, oplyser selskabet.

Opdateret 25. januar 2021 kl. 16:30
Erhverv - 25. januar 2021 kl. 08:51
Af Ritzau

Efter at have kæmpet mod en lurende konkurs har den britiske varehuskæde Debenhams, der ejer stormagasinet Magasin i Danmark, solgt sit brand og webshop.

Køberen er modeselskabet Boohoo, som betaler 55 millioner pund - eller knap 460 millioner kroner - for de to ting.

Samtidig betyder handlen ifølge nyhedsbureauet Reuters, at alle Debenhams' butikker i Storbritannien lukker og slukker.

Allerede i december kom det frem, at butikkerne var på vej mod lukning, da forhandlinger med JD Sports faldt sammen.

Salget får ingen betydning for Magasin i Danmark. Det oplyser Peter Fabricius, der er økonomidirektør.

- Vi fortsætter som hidtil med at eksistere her i Danmark som en juridisk selvstændig enhed i god form, skriver han i en kommentar.

Debenhams har - som mange andre inden for detailbranchen - været hårdt ramt af coronakrisen.

Det har betydet færre kunder i butikkerne, og det har været med til at give et lavere salg.

Kæden var dog allerede i problemer før coronakrisen. Her slæbte selskabet rundt med en gæld på cirka fem milliarder kroner.

Hos Magasin i Danmark er der dog en massiv fremgang i onlinesalget, fortæller Peter Fabricius.

Han regner med, at de gode takter fortsætter, når de fysiske butikker igen kan slå dørene op.

- Magasin i Danmark er en økonomisk sund og veldrevet forretning med 150 år på bagen. Når en ny ejer på et tidspunkt melder sig på banen, så ser vi frem til samarbejdet.

- Indtil da kan både vores kunder, vores mange hårdtarbejdende medarbejdere og vores fantastiske samarbejdspartnere se frem til præcis det, de oplever i dag: et Magasin i fremdrift og med speederen i bund, lyder det fra Peter Fabricius.

Fra midt i december blev landets storcentre lukket ned for at begrænse smitten med covid-19.

Det gælder - indtil videre - frem til 7. februar.

Magasin findes syv steder i Danmark - blandt andet på Kgs. Nytorv i København og i Aarhus, Aalborg og Odense.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Efter 1. marts vil det igen være muligt at få udbetalt de resterende feriepenge. Tager du imod tilbuddet?