27. oktober 2020
Nationalbanken
gallery icon

Se billedserie

Nationalbanken
Foto: John Hertz/Colourbox
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Mæglere tjener godt på gamle dyder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Mæglere tjener godt på gamle dyder

Gottlieb+Partners i Hørsholm har på tre år skabt en succesfuld erhvervsmæglerfor-
retning med millionoverskud og Nationalbanken som kunde.

Erhverv - 08. oktober 2020 kl. 15:34
Af Per Skovkjær Sand

Thomas Gottlieb og Peter Goth Engel har sammen med et hold konsulenter i løbet af de seneste tre år skabt en erhvervsmæglervirksomhed med stor succes.

arrow Læs også: Pensionen blev droppet for at starte firma

Årets resultat før skat var i det første regnskabsår på 13 måneder i 2017/18 på knap 900.000 kroner, og i seneste regnskabsår for 2019 var resultatet knap 3,4 millioner kroner.

Den ene af de to ejere, Peter Goth Engel, fortæller, at en del af succesen kan forklares med gamle dyder.

- Jeg er uddannet i den gamle skole, i ØK, hvor man lærte at opføre sig korrekt med respekt for andre, at skrive et velovervejet brev uden stavefejl samt komme til tiden, og hvis man har gjort det igennem et helt liv, så han man skabt et netværk, og det har vi glæde af nu, siger han.

Nationalbanken er kunde

Blandt kunderne er blandt andet Danica, Danske Bank, Thylander Gruppen og Nationalbanken.

- Vi er meget stolte over at blive udvalgt til at hjælpe Nationalbanken med lejerådgivning, fortæller Peter Goth Engel.

Nationalbankens bygning på Havnegade midt i København, der er tegnet af Arne Jacobsen og opført fra 1965 til 1978, skal renoveres, og Gottlieb+Partners hjalp banken med at flytte til Pier47 på Langelinie Allé 47.

Gottlieb og Partners blev foreslået som rådgiver og udvalgt blandt 2-3 erhvervsmæglere, fortæller Peter Goth Engel. Derefter gik arbejdet i gang med at finde et nyt, midlertidigt sted i nærheden af den nuværende adresse for banken.

- Det første man gør, er at man får opdragsgiveren til at definere sit behov: Hvor mange medarbejdere skal bygningen kunne rumme, beliggenhed etc. Dette giver grundlaget for at definire en lang kravsspecifikation, og så udarbejder man søgebreve og sender rundt i sit netværk, og samtidig screenede vi alt, hvad der var udbudt, forklarer Peter Goth Engel.

Når der er udvalgt et par lokationer, går man i gang med at forhandle med udlejeren.

- Vi har hjulpet Nationalbanken med at forhandle lejekontrakten, fortæller Peter Goth Engel.

Thomas Gottlieb (tv.) og Peter Goth Engel ejer erhvervsmæglervirksomheden Gottlieb+Partners i Hørsholm. Foto: Gottlieb+Partners

Kendskab giver værdi

Der hvor Gottlieb+Partners skaber værdi er gennem et indgående kendskab til markedet for udlejning af erhvervsejendomme, forklarer medejeren.

- Hvad angår lejerådgivning, så ved vi, hvad et lejemål bør koste, siger Peter Goth Engel.

Erhvervsmæglervirksomheden består nu af 9 medarbejdere, og de fleste er ansat som konsulenter. Alle har en solid baggrund som erhvervsejendomsmæglere. Nogle er specialiseret i ejendomsvurdering, andre har en baggrund i finansverdenen og er gode til lånerådgivning, andre har været inden for hotelbranchen, nogle i detail, nogle ved meget om kontor, nogle er specialiseret i boliger.

- Vi spænder bredt, siger Peter Goth Engel.

Bygningen udnyttes

Det de er gode til er at sætte sig i kundens sted og sætte det korrekte hold, opgave for opgave, forklarer han.

- Jeg har en baggrund inden for produktionsvirksomhed, og jeg ved, hvordan det er at være kunden. Vi har nogle samarbejdspartnere, der kan hjælpe os med at optimere et flow i virksomheden og udarbejde space planning, så bygningen bliver bedst udnyttet, og det hele bliver mere lean, fortæller Peter Goth Engel.

Desuden er det en lille virksomhed, som dermed er fleksibel og ikke på samme måde bundet til faste, store kunder, sådan som nogle af de store erhvervsmæglere er det.

Udbyttet var 2,4 mio.

Forretningen er gået så godt, at de to ejere, Thomas Gottlieb og Peter Goth Engel sidste år kunne udbetale et udbytte på 2,4 millioner kroner til deres holdingselskaber, fremgår det af regnskabet. At der tjenes penge fra start gør ejerne stolte.

- Vi er meget tilfredse med at være kommet så godt fra start. Vi har heller ingen lån, fortæller Peter Goth Engel.

I år forventer Gottlieb og Partners et resultat på niveau med sidste år.

En kunde, erhvervsmæglerne fra Hørsholm også er stolte af, er Fonden Fristaden Christiania, som de netop har vurderet værdien af Christiania for.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Bliver du påvirket af overgangen til vintertid?