17. december 2018
Der er travlt på hovedkontoret i Næstved, hvor små 50 mennesker arbejder. Derudover har Lokal Forsikring otte mindre, lokale kontorer. 	Foto: Thomas Olsen
gallery icon

Se billedserie

Der er travlt på hovedkontoret i Næstved, hvor små 50 mennesker arbejder. Derudover har Lokal Forsikring otte mindre, lokale kontorer. Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lokalt forsikringsselskab arbejder massivt på at blive kendt

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lokalt forsikringsselskab arbejder massivt på at blive kendt
Erhverv - 29. november 2018 kl. 06:08
Af Esben Thoby
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Lokal Forsikring sælger udelukkende forsikringer på Fyn og på Sjælland fra postnummer 2600 og op. Man har prøvet flere forskellige ting for at blive mere kendt i lokalområdet - med varierende succes.

- Vi prøvede at målrette vores indsats med reklamespots på TV Fyn og TV Øst. Det brugte vi en del penge på, og vi brugte en del på at analysere på det bagefter. Resultatet var nedslående. Det har ikke øget vores kendskabsgrad, konstaterer Michael Nørgaard Larsen.

- Det er ærgerligt, for det er dyrt med tv-spots. Vi prøvede at have en repræsentant fra hver af vores kundegrupper i form af en familie, en erhvervsmand og en landmand, men det har vist sig at være for meget. Måske skal vi forsøge med én ambassadør fremover, tilføjer direktøren.

Der er flere årsager til, at Lokal Forsikring gerne vil være mere kendt. Først og fremmest handler det naturligvis om at få flere kunder i biksen.

- Vi kæmper lidt med at få fortalt om idéen om et gensidigt forsikringsselskab. Kunderne har ret stor indflydelse her og kan eksempelvis blive valgt som delegerede. Dem har vi 56 af i øjeblikket, og det er typisk herfra, vi henter medlemmer til hovedbestyrelsen. Samtidig skal vi ikke generere overskud til aktionærerne, og det kommer kunderne til gode, siger Michael Nørgaard Larsen.

Mange har måske den opfattelse, at hvis det så går dårligt for et gensidigt forsikringsselskab, er det kunderne, der hæfter. Sådan er det ikke længere.

- Selskabets formue og genforsikringer er vores garanti. Faktisk bruger vi mellem 70 og 80 millioner kroner årligt på at genforsikre os. Det er helt nødvendigt, for vi vil ikke gå på kompromis med vores strategi og tage for store risici. På eksempelvis et hus vil vi højst tage en risiko på to millioner - resten genforsikrer vi os for, forklarer direktøren.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten