17. januar 2021
Gennemsnitslønnen er steget med 2,1 procent i 2020, mens forbrugerpriserne kun er steget 0,4 procent. Derfor vil de fleste opleve at have lidt flere penge mellem hænderne. (Arkivfoto)
Gennemsnitslønnen er steget med 2,1 procent i 2020, mens forbrugerpriserne kun er steget 0,4 procent. Derfor vil de fleste opleve at have lidt flere penge mellem hænderne. (Arkivfoto)
Foto: ólafur Steinar Gestsson/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Lav inflation giver normal familie 7200 kroner mellem hænderne

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Lav inflation giver normal familie 7200 kroner mellem hænderne

Forbrugerpriserne steg 0,4 procent i 2020. Da lønnen stiger mere, får forbrugerne flere penge mellem hænderne.

Erhverv - 11. januar 2021 kl. 08:21
Af Ritzau

Priserne er det seneste år steget mindre end normalt, og det giver de fleste flere penge mellem hænderne, fordi lønningerne samtidig er vokset i et hurtigere tempo.

Forbrugerpriserne - også kendt som inflation - steg i 2020 med 0,4 procent. Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Det er ultralavt, da den hidtil laveste inflation blev set i 2016, hvor den lød på 0,3 procent. Set historisk har inflationen været på omkring to procent om året.

Den lave inflation betyder, at man får flere penge mellem hænderne, fordi lønningerne stiger mere. Gennemsnitslønnen er således steget 2,1 procent i 2020.

For en almindelig familie betyder det ifølge Dansk Erhverv omkring 7200 kroner mellem hænderne om året.

- Den fornuftige fremgang i danskernes realløn er kommet i hus, på trods af at coronakrisen har tynget dansk økonomi voldsomt, siger cheføkonom Tore Stramer i en kommentar.

- Det kan måske synes en smule overraskende. Man skal dog huske på, at der er tale om en gennemsnitsbetragtning, siger han i en kommentar.

Ud fra økonomisk teori vil man gerne have en lav, men stabil inflation, fordi det holder gang i forbruget.

I Europa sigter Den Europæiske Centralbank (ECB) derfor efter en inflation på omkring to procent.

Hvis priserne omvendt falder, kan det skabe en nedgang i økonomien, fordi forbrugerne så holder på pengene i en forventning om lavere priser i fremtiden.

2021 kan meget vel byde på endnu et år med lav inflation, vurderer Louise Aggerstrøm Hansen, der er privatøkonom i Danske Bank.

Til gengæld er der ikke lagt op til så store lønstigninger på grund af krisen.

- Den lidt højere inflation kombineret med lidt lavere lønstigninger, blandt andet som følge af coronakrisen betyder at selv om vi generelt får flere penge mellem hænderne, så vokser rådighedsbeløbet langsommere end vi er vant til, siger hun i en kommentar.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




I denne uge begynder VM i håndbold. Tror du det danske herrelandshold kan vinde VM?