6. august 2021
Afgrøderne bliver på marken efter høst. De pøjes ikke væk. Planternes rødder, mikroorganismer og regnorme gør jorden klar til næste såsæson, hvor landmand sår direkte ned i resterne af sidste års afgrøder.
gallery icon

Se billedserie

Afgrøderne bliver på marken efter høst. De pøjes ikke væk. Planternes rødder, mikroorganismer og regnorme gør jorden klar til næste såsæson, hvor landmand sår direkte ned i resterne af sidste års afgrøder.
Foto: Allan Nørregaard
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landmand: Du kan dyrke jorden mere begavet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landmand: Du kan dyrke jorden mere begavet
Erhverv - 01. juli 2021 kl. 06:02
Af Marianne Due

Synet af en landmand på sin traktor med overkroppen drejet bagud for at tjekke plovens snorlige linjer på den sorte mark med en sværm af måger efter sig kan blive sjældnere og sjældnere. Flere og flere landmænd finder nemlig dyrkningsmetoden »conservation agriculture«, også kaldet CA, interessant. Her er ploven, harven og tromlen droppet, for markerne dyrkes uden brug af de store, tunge og traditionelle maskiner. Kun såmaskinen er i brug, og den er af en særlig type, der kan skære den nye sæd ned i jorden, hvor sidste års afgrøde eller en såkaldt efterafgrøde ligger og visner ned.

arrow Læs også: Det her bliver en del af fremtiden
Rødder og regnorme

Fordelen ved denne metode er, at planternes rødder, mikroorganismer og regnorme gør jorden klar til næste såsæson. En af de landmænd, der har omlagt sin dyrkning hen mod »conservation agriculture«, er Kaare Larsen. Han er tredje generation på Brunbjergård i Dragstrup ved Gilleleje og blev kårets som »Fremtidens Landmand 2019« blandt andet for omlægningen til dyrkningsmetoden med så lidt jordbearbejdning, som muligt. En proces, der begyndte for seks-syv år siden.

- Før gennemtævede du din mark med plov og harve for at få skabt et godt såbed. Nu skal naturen gøre såbedet klar til dig, og det kræver andre færdigheder. For eksempel - hvornår er jorden løs og porøs nok, eller er den for fast, så det hele er lidt anderledes og lidt mere usikkert, fortæller han fra sin plads ved køkkenbordet.

Har en funktion

- Hvis du graver en skefuld jord op, så er den fyldt med organismer, og de har alle funktioner - de er der alle af en årsag. Og organismerne, de placerer sig der, hvor de trives bedst for eksempel i toppen af jorden eller længere nede, men når der så kommer en plov, så vender den rundt på alt det. Jeg har fået at vide, at en pløjning virker som et jordskælv på 12, efterfulgt af en brand, siger Kaare Larsen:

- Hvis vi nu kan arbejde sammen med organismerne i stedet.

Barriere mellem ørerne

At slippe arbejdet med ploven er dog nok det sværeste ved omlægningen til »conservation agriculture«, fordi en velpløjet mark anses for godt landmandskab, mens markerne, der dyrkes med CA-metoden, er dækket af afgrøder hele året, og de ser »rodede ud«.

- Erfaringerne fra arbejdet med ploven er nedarvet igennem tusindvis af år, så blokeringen sidder imellem ørerne, siger Kaare Larsen og erkender, at historien om, hvordan han selv kom i gang er en lidt »flov historie«.

Kunne ikke ses fra vejen

Han havde en aftale med sin nabo om, at naboen pløjede på deres marker, og Kaare Larsen tog sig så af såningen. Naboen blev bedt om, at et stykke af den ene af Kaare Larsens marker ikke skulle pløjes. Det var et stykke, der lå i en lavning, så den ikke kunne ses fra vejen.

- Når du er landmand, så er der altid nogen, der er klar til at udskamme dig. Jeg tænkte, om der mon var lidt om det med, at vi som landmænd ikke flytter os? Er vi nysgerrige nok? Hvis du gør, som du plejer, så får du også de samme resultater, som du plejer. En landmand sagde en gang til mig: »Hvis du ikke er foran, så er du bagud«. Der er ingen mellemvej, og jeg tænkte, at der måtte være nogle andre måder at arbejde på, fortæller Kaare Larsen om beslutningen om at eksperimentere med pløjefri dyrkning.

Og han kunne mærke forskellen allerede første gang, han tog turen over den delvist pløjede mark med sin såmaskine, for traktoren slap nærmest et lettelsens suk, da han nåede ind på den upløjede og mere faste jord.

- Brændstofmåleren stod på 20-25 liter diesel i timen på det pløjede stykke, men lige så snart, jeg kørte ind på det upløjede stykke, så faldt forbruget straks til 12 liter i timen, husker Kaare Larsen.

Win-win-win

Han fortæller passioneret om, hvordan han har læst, googlet og opsøgt mere viden om metoden blandt andet i netværket i »Foreningen for Reduceret jordbearbejdning i Danmark«.

- Jo dybere, du arbejder med det her og ser, hvad det bærer med sig, så er du ikke i tvivl. Det er win-win-win, men vi reagerer forskelligt som mennesker. For mig er conservation agriculture nyt og spændende. At alt det, du har lært og gjort hele livet - det kan du gøre mere begavet. Men der bliver kigget lidt skævt til én, og man kan godt blive kaldt en »flipper«, siger han med et stort grin.

CO2 bindes i jorden
Men hvad ligger der i Kaare Larsens udtryk om, at conservation agriculture er »win-win-win«. Høstudbyttet er det samme som før omlægningen, men der spares penge på investeringer i maskiner, diesel og ikke mindst arbejdstid, når turen med traktor og maskiner over markerne kan begrænses til såning og høst. Der skal også sprøjtes for ukrudt, men fordi jorden forandrer sig og bliver bedre til at holde på væde, så kan kemien også begrænses.

- De lavest hængende frugter er de sparede arbejdstimer. Arbejdet med såning, gødskning, sprøjtning og høst er uændret, men jeg har nok sparet 70 procent af den tidligere indsats før såningen, for det er blevet hurtigere, nemmere og billigere at etablere og så vores afgrøder, siger Kaare Larsen og forklarer, at besparelserne også kan aflæses direkte på dieselforbruget.

- Jeg sparer 6500 liter diesel om året, et fald på cirka 15 procent.

Klima og økonomi

Sparet diesel er godt for klimaet, men selve dyrkningsmetoden, hvor marken er dækket af afgrøder hele året og nedbrydes naturligt ved at visne og blive spist af dyr, biller og orme, er også med til at binde CO2 i jorden i stedet for, at det kommer i omløb i luften, og med den rette dokumentation, så kan landmanden, der dyrker conservation agriculture, nu også sælge »CO2-certifikater« også kaldet »klima-kreditter« til store virksomheder via handelsprogrammet »Commodicarbon«, der findes på den danske handelsplatform Commoditrader.com. Og det skal nok sætte fart i udviklingen, mener Kaare Larsen.

- Commodicarbon er helt nyt. Det er første år, at vi er med, men lige præcis den del vil få rigtig mange med, siger landmanden, der godt kan mærke, at han har fået frigivet mere tid.

- Man mangler aldrig noget at lave, når man altid er sådan lidt bagefter, men jeg bruger nok meget mere tid på bare at gå og kigge på markerne, jorden og afgrøderne sammen med min hund, siger han.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Vil du gerne arbejde mere hjemmefra?