12. november 2019
Svampene kan blive store som tallerkener. Gunvor Modler, ansat i virksomheden,  viser her et eksemplar frem. Foto: Jørgen C. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Svampene kan blive store som tallerkener. Gunvor Modler, ansat i virksomheden, viser her et eksemplar frem. Foto: Jørgen C. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Landets eneste produktion af østershatte

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Landets eneste produktion af østershatte
Erhverv - 12. september 2019 kl. 06:32
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Anders Spanggaard

I naturen gror svampen østershat på dødt træ. Men hos Skyttegårdens Østershatte i Borup gror svampene på ren halm i sække. Halmen er kun forarbejdet med vand og svampemycelium, som er svampesporer podet på hirsekerner. Halmen og svampesporerne puttes efterfølgende i en plastiksæk, som der laves huller i, og så er svampedyrkningen i gang.

De første 14 dage står sækkene i det såkaldte løberum, hvor svampesporerne formerer sig og kommer godt i vej.

- Når processen har været i gang i et par uger, flytter vi svampesækkene med halm ned i vokserummet, hvor de står i rækker og i flere etager på nogle stativer. Og så venter vi ellers bare på, at østershattene vokser sig så store, at de kan plukkes og sælges, forklarer Neel Matthiesen, som driver Skyttegårdens Østershatte sammen med sin mand, Jan Matthiesen.

Historien om Skyttegården går 36 år tilbage. Neel og Jan Matthiesen begyndte med at eksperimentere med at dyrke østershatte i deres eget hjem. Før ægteparret startede deres svampe-eksperiment, havde ingen i Danmark fået en produktion af østershatte i gang med succes. Parret måtte derfor trække på viden fra andre europæiske svampefarmere i udviklingen af produktionsmetoderne. Det førte med sig, at familien selv har udviklet de maskiner, der i dag danner baggrund for produktionen af østershatte hos Skyttegården.

- Eksempelvis har min mand udviklet det system, hvor vi snitter halmen for derefter at varme den op i en pasteuriseringsproces for at sikre, at der ikke er bakterier tilstede i halmen, der ikke skal være der, forklarer Neel Matthiesen.

Når halmen ikke længere kan afgive svampe, får den økologiske landmand, som har leveret halmen, den »brugte« halm, der bliver spredt ud over markerne med afgrøder. Forarbejdningen af halmen og det faktum, at der ikke bruges sprøjtemidler eller kunstgødning i svampeproduktionen, gør nemlig halmen særdeles velegnet som miljøvenlig gødning i en økologisk produktion.

Det store fokus på at gøre produktionen fuldt økologisk gav pote i 2014, hvor Skyttegårdens Østershatte fik tildelt det røde Ø-mærke,

Neel Matthiesen er uddannet gartner, og det er her, hendes interesse for svampe stammer fra.

- Jeg havde ikke lyst til at gå ud og få et »almindeligt« gartnerjob, da jeg var færdiguddannet, så heldigvis dukkede muligheden med svampene op.

Og siden har Neel Matthiesen bogstaveligt talt været omgivet af svampe. Som tidligere nævnt står plastiksækkene, hvor østershattene vokser, på rad og række. Og sækkene nøjes ikke med at levere en enkelt gang svampe ud gennem de dertil lavede huller. Nej, fire gange kan der høstes af hver svampesæk, og nogle af svampene

bliver så store som middagstallerkener.

Det er fast arbejde at høste østershatte. Der skal plukkes hver dag, ellers bliver svampene for gamle, og i gennemsnit bliver der høstet 150 kilo pr. dag.

- Det er et stort arbejde, og den del har vi da også hjælp til at få klaret. Vi har en fast dame til at plukke i hverdagene, og i weekenderne kommer der nogle piger og klarer plukningen, lyder det fra Neel Matthiesen.

I 2017 blev familie-foretagendet udvidet, da Jan og Neels datter Malene fandt på at omsætte de store produktionsække til mindre poser - dermed var svampeposen født. Svampeposen er lavet til at passe perfekt ind i køkkenhaven, på altanen, i haven eller hvor man nu har lyst til, at den skal stå.

I begyndelsen blev svampeposen solgt i begrænsede mængder fra Malene Matthiesens lejlighed på Istedgade i København. Men efterhånden som populariteten tog fat, fik Skyttegården udviklet en webshop, hvor svampeposen og østershatte mycelium til egne svampe kan købes.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten