6. juni 2020
95 ansatte på hospitaler har anmeldt coronavirus som arbejdsskade. Anmeldelserne omfatter dels sager om selve sygdommen Covid-19. Men de tæller også for eksempel sager om allergi på grund af brug af værnemidler. (Arkivfoto).
95 ansatte på hospitaler har anmeldt coronavirus som arbejdsskade. Anmeldelserne omfatter dels sager om selve sygdommen Covid-19. Men de tæller også for eksempel sager om allergi på grund af brug af værnemidler. (Arkivfoto).
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Knap 100 hospitalsansatte har anmeldt corona som arbejdsskade

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Knap 100 hospitalsansatte har anmeldt corona som arbejdsskade

Arbejdsmarkedets Erhvervssikring har per 18. maj modtaget i alt 242 anmeldelser relateret til coronavirus.

Erhverv - 21. maj 2020 kl. 19:03
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det er især ansatte på hospitaler, som hidtil har anmeldt en arbejdsskade relateret til coronavirus.

Det fremgår af opdaterede tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Tallene er opdateret 18. maj. De viser, at i alt 242 personer har anmeldt en arbejdsskade relateret til coronavirus.

Heraf udgør ansatte på hospitaler den største gruppe. 95 ansatte på hospitaler har således anmeldt coronavirus som arbejdsskade.

Den næststørste gruppe er ansatte på plejehjem. Der er 42 anmeldelser af sager fra ansatte på plejehjem.

Af tallene fremgår det, at det primært er selve sygdommen forårsaget af coronavirus, Covid-19, som bliver anmeldt som arbejdsskade.

I 171 tilfælde omhandler anmeldelsen en infektionssygdom. I 22 er der tale om en hudsygdom - eksempelvis allergi fra værnemidler - mens de resterende tilfælde ikke er specificeret.

Anmeldelserne er sendt til AES. AES afgør, om en skade eller en sygdom kan blive anerkendt som en arbejdsskade. For at få anerkendt Covid-19 som en arbejdsskade skal man have fået sygdommen i forbindelse med sit arbejde.

Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S) har tidligere slået fast, at hvis man er blevet coronasmittet i kraft af sit arbejde, så kan det være en arbejdsskade og give ret til erstatning.

Derudover har Arbejdstilsynet udsendt en vejledning, hvori coronavirus bliver anerkendt som en arbejdsskade.

AES fremhæver på sin hjemmeside eksempler på, hvor Covid-19 kan være en arbejdsskade. Her peges der blandt andet på sygeplejersker, som er i direkte kontakt med smittede patienter.

Ifølge AES tæller en sag kun med i opgørelsen, når den er oprettet i systemet. Derfor er der et mindre mørketal, da der er en forsinkelse mellem anmeldelsen og oprettelsen.

Kvinder står ifølge opgørelsen for 194 af de 242 anmeldelser. Mænd står for de resterende 48.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Alle personer over 18 år har nu muligheden for at bestille en test for coronavirus, selv om de ikke har symptomer. Er det noget du vil benytte dig af?