31. juli 2021
Kundernes tillid er afgørende for virksomheden, understreger Kim Mortensen, der er indehaver af KM Byg Valløby. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
gallery icon

Se billedserie

Kundernes tillid er afgørende for virksomheden, understreger Kim Mortensen, der er indehaver af KM Byg Valløby. Foto: Jørgen Chr. Jørgensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kim samler på tilfredse kunder

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kim samler på tilfredse kunder
Erhverv - 18. juni 2021 kl. 06:39
Af Henrik Fisker

- Det lyder banalt, men det er det slet ikke, understreger Kim Mortensen, der er indehaver af virksomheden KM-Byg Valløby ApS. Navnet er en kombination af hans forbogstaver og den by, som han boede i, da han grundlagde firmaet. I dag bor han i Strøby Egede, som ligger lige midt i det område, hvor han har de fleste arbejdsopgaver.

Det, som slet ikke er så banalt, er firmaets motto. Det påbyder, at KM-Byg skal levere til prisen og til tiden.

- Der er altid noget, der kan komme i vejen og forsinke en opgave. F.eks. et vinduesparti, der sætter sig. Men så prøver vi at indhente forsinkelsen. For kunden har en forventning om, at vi bliver færdige til tiden, og at prisen holder, siger Kim Mortensen.

Han ved, hvad han taler om, for de seneste to år - i 2019 og 2020 - er han blevet kåret som Årets Totalentreprenør i Danmark. Nu kandiderer han for tredje gang, og til september vil det vise sig, om KM-Byg kan score hattrick ved det årlige awardshow.

Det foregår ved at indsamle tilfredse anmeldelser, når arbejdet er udført. Kunden modtager et link på mail og indsender svarene til websiden: anmeldhåndværker.dk. Siden er oprettet som en anvisning til kunderne, som her kan finde en håndværker, som de kan stole på, forklarer Kim Mortensen.

4,9 ud af 5 mulige

Kunderne bliver bedt om at tildele karakterer for det udførte arbejde på en skala fra 1 til 5. De får fem spørgsmål, hvor de skal vurdere samarbejdet med virksomheden. I de tre et halvt år, hvor KM-Byg har været tilmeldt ordningen, har den gennemsnitlige vurdering ligget på 4,9.

- Det er sådan lidt Trust Pilot-agtigt, men mine kunder er generelt flinke til at svare på spørgsmål. Især de private kunder, mens skemaet ikke altid bliver udfyldt af de store boligselskaber. Alle besvarelser ligger på Anmeld håndværkers hjemmeside, ligesom vi lægger dem på vores Facebook-side, så andre kunder kan se, hvordan vi bliver vurderet. Det er vigtigt for mig at få kundernes reaktion - både de positive og de negative svar. Det er dem, som vi skal udvikle ved, siger han.

Ifølge Kim Mortensen er det meget sjældent, at kunderne klager over det håndværksmæssige arbejde. Derimod hænder det, at han ikke får topkarakter, når mails for eksempel ikke altid bliver besvaret så hurtigt, som det forventes. Det er ét af de fokusområder, som han arbejder på at forbedre.

- Som virksomhedsejer skal jeg både kunne håndtere en skruemaskine og en computer. Når man får kritik, er det vigtigt ikke at gå i selvforsvar, men at kunne lytte til kritikken, siger han.

KM-Byg har i øjeblikket to svende ansat foruden Kim Mortensen, men han søger en tredje mand for at kunne følge med kundernes efterspørgsel. Det er vigtigt at have et hold af dygtige medarbejdere, og at holdet er sammensat, så de kan klare de fleste opgaver. Men ellers deler han gerne ordren med andre byggevirksomheder - primært i Strøby Egede-området. Det er netop dette lokale samarbejde, der to år i træk har gjort ham til Årets Totalentreprenør.

Det er bare min hobby

- Min virksomhed er i virkeligheden min hobby, som jeg dyrker i stedet for at gå til fodbold eller floorball. Det stammer fra min ungdom, hvor jeg hjalp min far i hans entreprenørvirksomhed i Lille Skensved, og på et tidspunkt fik jeg lyst til at få mit eget firma, siger Kim Mortensen, der ved siden af sin »hobby« er fuldtidsansat som indsatsleder i Københavns Politi.

Det giver en del overarbejde, der bliver kompenseret i form af sammenhængende fridage, som han bruger på byggevirksomheden. Og ja, Kim Mortensen er en travl mand, der kan lide at arbejde meget.

- Jeg gør det kun, fordi jeg synes, at det er sjovt. Og så hjælper det altid på humøret, når jeg får positive reaktioner fra kunderne. Deres tillid er afgørende for firmaet, siger han.

Tricket er, ifølge Kim Mortensen, at man som byggefirma skal prøve at sætte sig i kundernes sted.

- Mange mennesker brokker sig over håndværkere, men jeg vil gerne gøre, hvad jeg kan, for at modbevise kritikken. F.eks. kan folk ikke lide, hvis de ikke ved, hvornår håndværkerne kommer. De indretter sig efter den aftale, der er indgået, og de kan godt lide, at arbejdet bliver udført i én køre uden afbrydelser. Det kan man som regel planlægge sig ud af, siger han.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




De olympiske lege i Tokyo er igang. Hvor meget OL-guld regner du med vil blive uddelt til de danske atleter?