15. juni 2021
AquaGreen havde for nylig Venstres klimaordfører Tommy Ahlers (th.) og erhvervsordfører Thorsten Schack (midten) på besøg for at vise teknologien frem. Det er en af de teknologier, som efterlyses i forbindelse med det nye landbrugsudspil.
gallery icon

Se billedserie

AquaGreen havde for nylig Venstres klimaordfører Tommy Ahlers (th.) og erhvervsordfører Thorsten Schack (midten) på besøg for at vise teknologien frem. Det er en af de teknologier, som efterlyses i forbindelse med det nye landbrugsudspil.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan halvere CO2-udslip fra landbruget: Fuld damp på helt ny dansk slamteknologi

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan halvere CO2-udslip fra landbruget: Fuld damp på helt ny dansk slamteknologi
Opdateret 08. juni 2021 kl. 15:12
Erhverv - 08. juni 2021 kl. 07:20
Af Af Lars Kimer

Der er penge i lortet, lyder et godt dansk ordsprog. Men nu behøver pengene ikke længere lugte af lort. Med pyrolyseteknologi vil virksomheden AquaGreen, som i dag bor på Risø ved Roskilde, hive energi ud af slammet og samtidig hjælpe landbruget med at spare halvdelen af deres CO2-udslip.

Teknologien gør også, at medicinrester og mikro- plast i slammet fra både landbrug, men også fra vores renseanlæg, ikke længere vil være et problem. Problemerne vil simpelthen være brændt op.

Laver selv energien

Så tænker du sikkert straks, at hvis noget skal forbrændes, så skal der bruges en hulens masse energi.

Ifølge AquaGreen er det ikke noget problem, for energien producerer AquaGreens maskine i processen. Forståeligt nok kunne Venstres klimaordfører Tommy Ahlers ikke dy sig for at spørge, om firmaet havde bygget en evighedsmaskine, da han og erhvervsordfører Thorsten Schack for nylig var på besøg på virksomheden for at høre om det, som godt kan blive det næste danske »vindmølleeventur«.

- En evighedsmaskine er et stort ord. Men næsten. Vi fordamper vandet i slammet, hvorefter vi pyrolyserer det ved 650 grader. I pyrolysen opstår en gas, og den gas brændes af, og varmen herfra bruges til at tørre slammet, forklarer teknisk direktør Claus Thulstrup.

Fosforen tilbage

Men ikke nok med det. Processen holder fosforen i det færdige granulat, kaldet BioChar. Og BioChar kan bruges som gødning på landbrugsjord.

Fosfor er helt essentielt i landbrugsproduktionen, for uden fosfor kan planter ikke vokse, og fosfor er et grundstof, der er mangel på. Det er faktisk ifølge EU et kritisk grundstof, og derfor skal det helst tilbage på landbrugsjorden.

Gevinst for landbruget

For landbruget er der yderligere en gevinst: Store reduktioner i udledningen af drivhusgasser.

- Gyllen fra landbruget samles i dag i tanke, hvor det står og afgasser. Der udleder det CO2, metan og lattergas. Vi kan med store anlæg, enten hos landmanden eller i fælles anlæg, kontinuerligt omdanne gylle og anden husdyrgødning til BioChar og dermed udgå emission fra forgasningsprocessen. Processen lagrer simpelthen kulstoffet i jorden, siger Claus Thulstrup.

AquaGreen har allerede kontakt til Bregentved Gods, som de er i dialog med om løsningen og de spændende perspektiver, det kan få for landbruget.

Hvis man behandler produktet yderligere, så bliver det til aktivt kul, som blandt andet kan bruges i filtreringssystemer. Den del af teknologien er blevet testet af Hillerød Forsyning.

Uden plast og medicin

Direktør for AquaGreen, Henning Schmidt-Petersen, er ikke i tvivl om, at de to forretningsben er attraktive at gå på.

- Landbruget kan gå efter reducerede emissioner og gratis gødning. På renseanlæggene handler det om at være miljøvenlig ved at have et slamprodukt uden plastik og medicinrester i. Dette kan renseanlæggene afsætte til landbruget som gødning. I dag betaler de aftagerne for at slippe af med slammet, og en sidste ting får de også ud af det, siger han.

Under tørringen produceres varm damp. Dampen kommer fra slammet, når det tørres, og den overskydende damp køles løbende ned til under 100 grader, hvorved den bliver til varmt vand, som sendes direkte ud på fjernvarmenettet. I dag importeres der en del træpiller fra Brasilien og træ fra Baltikum for at holde fjernvarmeproduktionen kørende. Hos Argo i Roskilde kommer en del af fjernvarmen fra affald sejlet ind fra Irland.

Et standardanlæg, som kan bruges på et renseanlæg eller en stor svineproduktion, koster et sted mellem 12 og 15 millioner kroner.

Milliardmarked

Ifølge AquaGreens egne tal findes der i Danmark 129 renseanlæg, som kunne være en potentiel kunde, og antallet af landmænd, som enten alene eller fællesskaber kan få gavn af et anlæg, er langt større.

Og virksomheden har allerede fået hul på markedet for renseanlæg.

- Vi har solgt to anlæg på helt kommercielle vilkår. Et til VandCenter Syd og det første solgte vi til Odsherred Forsyning. Det skal vi igang med at stille op på Fårevejle Renseanlæg, fortæller Henning Schmidt-Petersen.

Det kritiske spørgsmål til virksomheden må være, om ikke vi med denne teknologi bare er i gang med at erstatte biogassen?

- Vores anlæg kan kombineres med biogasanlæggene. Vi får jo mest energi ud af at køre uden, men et biogasanlæg kan kun trække cirka halvdelen af energien ud af slammet. Vi kan med vores teknologi trække resten, siger Claus Thulstrup.

Øjne på Tyskland

Når anlægget ved Fårevejle er oppe at køre, har AquaGreen allerede den første fod indenfor på det tyske marked og forventer at invitere repræsentanter fra 10 tyske spildevandsselskaber til Fårevejle og Søndersø for at vise teknologien frem.

Ifølge Børsen er det tyske marked for renseanlæg et marked på omkring 20 milliarder kroner. Børsen vurderer det samme marked i Norden til tre-fire milliarder kroner.

AquaGreen startede rejsen i Det Grønne Væksthus ved Risø. Det blev drevet af Region Sjælland og DTU. Sidenhen har virksomheden været omkring DTU Link, som er en »kuvøse« for opstartsvirksomheder, og i dag er samarbejdet stadig tæt, da virksomheden har deres kontorer og værksted på DTU Risø Campus.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?