18. juni 2021
- Når først man har sagt det højt, får man skubbet lidt til normerne, så den næste kvindelige snedker ikke også skal kaldes for »tøsen« og skal tage kampen op igen. De fleste kan godt forstå, at kvinder på en byggeplads, ikke synes, det er sjovt at blive kaldt for »Lille Mus« ? hold den slags til konen derhjemme, siger Amalie Maar med smil i stemmen. Foto: Klaus Sivebæk
- Når først man har sagt det højt, får man skubbet lidt til normerne, så den næste kvindelige snedker ikke også skal kaldes for »tøsen« og skal tage kampen op igen. De fleste kan godt forstå, at kvinder på en byggeplads, ikke synes, det er sjovt at blive kaldt for »Lille Mus« ? hold den slags til konen derhjemme, siger Amalie Maar med smil i stemmen. Foto: Klaus Sivebæk
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kan du ikke bare kalde mig for snedkeren?

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kan du ikke bare kalde mig for snedkeren?
Erhverv - 06. maj 2021 kl. 12:42
Af Marianne Due

Amalie Maar fra Birkerød har prøvet lidt af hvert som udlært bygningssnedker, for når hun træder ind på en byggeplads, så ser de andre på pladsen en kvinde, før de ser en håndværker. Det er hele tiden kønnet, der er fokus, for man er et fremmedelement, når man er ene kvinde mellem 50 mænd, og når det ikke er accepteret, at kvinder også kan udøve et mandsdomineret fag, så skal man hele tiden forsvare sin plads, fortæller Amalie Maar, som er en af Boss Ladies ambassadører.

arrow Læs også: Boss Ladies vil have flere kvinder til at svinge hammer og murerske
Lille skat og musepige

- Jeg er blevet kaldt alt fra snedkertøsen til lille skat og musepige. Det er meget akavet, og så er det, at jeg lige må tage den direkte med personen og sige: »Kan du ikke bare kalde mig for Amalie eller snedkeren?«, fortæller Amalie Maar, der markerer både for sin egen skyld og for at kæmpe for de unge kvinder, der gerne vil ind i håndværksfagene.

- Jeg elsker mit arbejde, og jeg elsker at være håndværker. Jeg kan også godt lide at snakke, så jeg ville gerne være med, da jeg blev spurgt, fortæller hun om sin ambassadøropgave.

Vil være snedkermester

Amalie Maar er 27 år. Hun blev udlært i 2018 fra firmaet P. Winther Jespersen i København og er i dag ved at videreuddanne sig til bygningskonstruktør. Drømmen er at blive selvstændig snedker og måske en dag direktør for et hovedentrepentørfirma.

- Det er fedt at være håndværker, uanset hvilket køn man er. Det, der tiltaler mig, er det samme som tiltaler »Mikkel«. At lave noget med sine hænder, være kreativ, følge det til dørs og se resultatet. Vi er altså ikke så forskellige på det punkt, så det er vigtigt, at både unge drenge og piger med energi får forklaret, at de kan vælge andet end den klassiske gymnasievej til et kontorjob, siger Amalie Maar.

Som ambassadør for Boss Ladies er Amalie Maar rundt på folkeskoler for at fortælle om sin uddannelsesvej, men hun er også ude på erhvervsskolerne, for at tale med underviserne om, hvordan de bør møde deres kvindelige elever. Hun oplever, at opdelingen af, hvad drenge og piger kan eller gør allerede er tydeligt langt nede på klassetrinene for eksempel, når piger ikke må være med til at spille fodbold.

- Da jeg startede i Boss Ladies var mit udgangspunkt at være en rollemodel, som talte håndværkerfagene op. Jeg ville kaste lys på mit fag og minde både drenge og piger i de 8. - 9. klasser som jeg kom ud til, at deres køn ikke skal definere, hvad de gerne vil være. I dag tager jeg både ud for at fortælle pigerne, at de har flere muligheder og for at sige til drengene, at det er normalt, at piger vælger håndværkervejen, siger Amalie Maar, som er overrasket over, hvor meget pigerne er styret af de forventninger, der ligger i samfundet.

- De unge stiller spørgsmål som voksne aldrig vil stille. Det er sådan noget som: »Hvad synes dine veninder?«, »Har du en kæreste?«, »Er du lesbisk?« eller »Er dine forældre skuffede?« Det er dejligt ærlige spørgsmål. Jeg plejer at sige, at de skal gå hjem og spørge, hvad deres forældre er uddannet til, og hvad de arbejder med i dag. Det er sjældent det samme, og de svar kan være med til at mindske den der angst for at vælge forkert, siger hun.

Flere piger til fagene

Amalie Maar håber, at hun inspirerer nogle af de piger, som hun møder, så de går hjem og fortæller, at de havde en vildt sej håndværker på besøg i skolen, og at »det kunne jeg også tænke mig«

- Forventningerne er, at piger går på gymnasiet, fordi piger sidder stille. De bliver ikke snavsede og kan ikke bære det samme, som mænd kan. Det er fuldstændig misforstået, og det kan alle kvinder blive enige om, men samfundsnormerne er rigtig svære at være oppe imod, siger Amalie Maar, der dog regner med at tingene vender.

- De unge piger er kommet mere i fokus i forhold til at få dem til at tro mere på sig selv, selv om de aldrig har haft et stykke værktøj i hænderne. Ude på arbejdspladserne synes alle, det er fedt, at kvinder også synes, det er sjovt at bygge noget. Man er meget velkommen som kvinde i håndværkerfagene. Det kan være intimiderende at skulle møde op et sted, hvor alle andre er det andet køn, og der vil altid være nogle få idioter i blandt, men det tavse flertal synes, at diversitet er godt, og de tager godt imod en, siger Amaie Maar.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Er du tryg ved ikke at skulle gå med mundbind mere?