6. juli 2020
Mange firmaer foretrækker lokaler med »kant«, såsom tidligere industribygninger. Foto: Muusfoto
gallery icon

Se billedserie

Mange firmaer foretrækker lokaler med »kant«, såsom tidligere industribygninger. Foto: Muusfoto
Foto: rtt
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Kamp om ansatte skærper krav om trivsel på kontoret

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Kamp om ansatte skærper krav om trivsel på kontoret
Erhverv - 28. maj 2020 kl. 12:50
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Op til coronakrisen var ledigheden historisk lav, og flere brancher døjer med mangel på arbejdskraft. Især de unge kan være svære at fastholde; arbejdspladsen skal være spændende og vilkårene fleksible, ellers søger de hurtigt videre. Det skærper kravene til virksomhederne om, hvordan de tilrettelægger arbejdet og indretter arbejdspladsen - og hvor de placerer arbejdspladsen. Mange virksomheder har tænkt i parkeringspladser, nu skal de også tænke på offentlig transport og gode vilkår for de flere og flere, som cykler til jobbet.

Sådan siger Stig Lintrup, partner og administrerende direktør i Lintrup & Norgart, en af Storkøbenhavns førende erhvervsmæglere med kontorer som et af sine specialer. Det seneste par år har virksomheden været med til at udvikle flerbrugerkontorhuse som Vibenshuset på Østerbro, Huset EDISON, den gamle Philips-glødelampefabrik på Amager og opkaldt efter lyspærens opfinder, samt en nyindrettet ejendom på Bernstorffsgade tæt ved Hovedbanen og Tivoli.

- Flerbrugerhuse giver små og mellemstore virksomheder mulighed for at udvide viften af faciliteter og tilbud til de ansatte. Ud over praktiske og vigtige ting som fælles mødelokaler og reception kan de ansatte få adgang til tøjvask, fitness- lokaler og madordning ved fyraften. Til cyklisterne er der baderum, og i EDISON har vi fået etableret en ordning, så man kan få cyklen ordnet i løbet af arbejdsdagen, fortæller Stig Lintrup.

Fleksible jobvilkår

Lintrup & Norgart samarbejder med en række eksperter om at optimere blandt andet indretning, belysning og medarbejdertilbud i de forskellige flerbrugerhuse og øvrige kontorejendomme, virksomheden er involveret i.

For medarbejderne spiller det en stor rolle, hvordan arbejdet er tilrettelagt, og hvordan arbejdspladsen er indrettet, påpeger Camilla Kring, ph.d., forfatter og forsker i fleksibel arbejdskultur.

- Balancen mellem arbejde og fritid er noget af det vigtigste for tilfredsheden og stressniveauet på jobbet. De medarbejdere, der føler sig mest pressede, har mindst fleksibilitet i arbejdstid og arbejdssted. Vi har nemlig forskellige familieforhold, arbejdsformer og døgnrytmer. Nogle er A-mennesker og vil gerne møde tidligt, andre er B-mennesker og arbejder bedst op ad dagen. En del er blevet skilt og vil gerne gå tidligt i de uger, de har deres børn, og så vil de måske arbejde igennem i ugerne uden børn, forklarer Camilla Kring.

Hendes pointe er, at hvis ansatte kan arbejde på de tidspunkter, de er mest effektive, ja, så stiger effektiviteten, sygefraværet bliver mindre, tilfredsheden og arbejdsglæden større.

Og virksomhederne kan langt hen ad vejen tage hensyn til, at vi er forskellige - også når vi arbejder:

- Nogle er mere sensible over for lyde, og nogle har brug for ro, når de sidder med særlige opgaver. Det kan arbejdspladsen løse ved fx at have særlige rum, de ansatte kan rykke ind i, når de har behov for det. I andre situationer skal ansatte fx udvikle nye produkter eller kampagner, og så er det oplagt at have lokaler, der fremmer den kreative tænkning og proces. Der skal være rum til ro og rum til inspiration, pointerer Camilla Kring, der i øjeblikket skriver på sin femte bog om arbejdskultur.

Krav til lys og kantine

Også lyset har betydning for det daglige arbejde.

- Lys er vigtigt for vores velvære, og god belysning kan mindske sygefraværet og fremme effektiviteten. Og hvis man anvender det rigtige lys, kan man skabe et interessant miljø og fremhæve, hvad det er for en virksomhed, siger lysdesigner Michael Anker fra Anker & Co, der blandt andet har vundet Den Danske Lyspris i 2018 for belysningen i det genåbnede Noma, ligesom firmaet står bag lyset i den nylige Michelin-vinder Alchemist.

Et vigtigt redskab for lysdesignere er ifølge Michael Anker såkaldt dynamisk lys, der fx kan programmeres, så det følger døgnrytme og årsrytme for det naturlige lys udenfor.

Kantinen er for mange en vigtig del af arbejdsdagen, og den klassiske frokostbuffet er adskillige steder blevet suppleret med morgenmad, frugt og kaffebar i løbet af dagen samt tilbud om take away-mad ved fyraften, så medarbejderne kan undgå den forjagede ulvetime med lynindkøb oveni børnehentning.

Også kravene til kerneydelsen - maden - ændrer sig imidlertid i disse år.

- Først skulle mad og råvarer være økologiske. Men det var ikke nok, kantinerne skulle også være bæredygtige, gerne med lokalt producerede varer. Fx belaster økologiske nødder miljøet meget, hvis de kommer helt fra Costa Rica, og avocadoer bruger masser af vand under væksten. Debatterne om klima og madspild vil snart skabe øget fokus på »less is more«. Frem for at servere otte slags pålæg bliver der måske tre slags, og vi kommer til at præsentere eksempelvis »dagens ost«, alt sammen lokalt produceret og indkøbt, fortæller Martin Haugaard, indehaver af Simply Cooking, der hver dag sørger for mad til 7500 mennesker på kantiner på fx Arkitektskolen på Holmen, RUC og i flerbrugerhuset KB45 på Kalvebod Brygge.

Buffeter bliver allerede opstillet anderledes i dag: Ved sammenkogte retter bliver kød anrettet separat af hensyn til vegetarer og veganere - og dem, der bare er det en gang i mellem. På samme måde er der altid alternativer til svinekød, fx kylling eller kalkun.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?