26. juni 2019
Jyske Bank forventer i marts at kunne have fundet en køber til sin bankforretning i Gibraltar. (Arkiv)
Jyske Bank forventer i marts at kunne have fundet en køber til sin bankforretning i Gibraltar. (Arkiv)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jyske Bank vil sælge sin bank i Gibraltar

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jyske Bank vil sælge sin bank i Gibraltar

Større fokus på Danmark får Jyske Bank til at sætte til-salg-skilt på sin bank i Gibraltar.

Erhverv - 16. januar 2019 kl. 18:50
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jyske Bank vil sælge sin bankforretning i Gibraltar og har været i dialog med flere interesserede købere.

Det oplyser Jyske Bank.

Salgsplanerne skyldes, at banken i højere grad fokuserer på danske kunder, efter at det i 2014 købte BRFkredit.

Det fortæller Jens Lauritzen, der er direktør for Jyske Banks internationale forretninger.

- Når vi har besluttet at være en bank for danske kunder, passer Gibraltar ikke længere ind strategisk.

- Vi er ikke den første virksomhed i verden, der beslutter at fokusere på kerneforretningen. Men det gør da ondt, for vi har været her i over 30 år, siger han til erhvervsmediet Finans.

Langt hovedparten af Jyske Banks kunder i Gibraltar er lokale virksomheder samt private kunder, der er bosiddende i området.

Derfor er der ifølge Jyske Bank ikke så mange stordriftsfordele at hente på tværs af afdelingen i Gibraltar og den danske forretning.

Desuden spiller hele spørgsmålet om brexit også ind i beslutningen.

Gibraltar er en del af Storbritannien, der er på vej ud af EU, hvilket vil betyde, at der vil være to sæt lovgivning for Jyske Bank at forholde sig til.

I november fik Jyske Bank en løftet pegefinger fra Finanstilsynet om at sikre bedre hvidvaskkontrol i netop Gibraltar, men på daværende tidspunkt luftede banken ikke planer om at sælge fra.

Afdelingen i Gibraltar er flere gange blevet beskyldt for aktivt at hjælpe kunder med at minimere deres skattebetalinger.

Det skete senest i 2014, hvor flere ansatte og tidligere ansatte fortalte til DR, at Jyske Bank rådgav kunder om skattely i sine udenlandske filialer. Banken har afvist beskyldningerne.

Jyske Bank har haft forretning i Gibraltar siden 1986.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten