22. januar 2019
Jyske Bank lancerer et opgør med Visadankort. Dankort har været danskerne foretrukne betalingsmiddel i en menneskealder. (Arkivfoto)
Jyske Bank lancerer et opgør med Visadankort. Dankort har været danskerne foretrukne betalingsmiddel i en menneskealder. (Arkivfoto)
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jyske Bank i angreb på dankort

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jyske Bank i angreb på dankort

Jyske Bank vil ikke længere give kunderne et VisaDankort. Det kan være starten til enden for dankort.

Erhverv - 07. januar 2019 kl. 09:27
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Jyske Bank vil gå væk fra VisaDankort og give sine kunder et dankort og et Visakort.

Trækket tolkes som et angreb på dankort, skriver Jyllands-Postens digitale erhvervsmedie Finans.

- I stedet får folk - til samme pris - et rent dankort og et rent Visa-kort, siger ordførende direktør i Jyske Bank Anders Dam til Finans og forklarer trækket med, at man vil have øget konkurrence på markedet.

Forbrugerrådet Tænk ser udviklingen som et maskeret angreb på dankort, da forbrugervagthunden ikke tror, at mange er interesseret i et betalingskort, der kun virker i Danmark.

Også hos Dansk Erhverv er man nervøs for, om Jyske Banks træk er begyndelsen til et mere koordineret opgør med dankort.

- Forhåbentlig breder løsningen sig ikke til andre banker. Men vi frygter, at det vil ske, og at Jyske Banks ageren reelt er udtryk for en overordnet strategi for bankerne, siger Henrik Hyltoft, markedsdirektør i Dansk Erhverv, til Finans.

Jyske Banks direktør siger dog, at trækket skal ses, som at man lægger beslutningen ud hos forbrugerne.

- I samme øjeblik kunderne viser, at de ikke har behov for dankortet, har vi ikke kortet mere. Men det samme gælder for MasterCard og Visa. Men vi afvikler ikke dankortet. Det er kunderne, der afvikler dankortet, hvis det sker, siger Anders Dam til Finans.

Dankort blev indført som en fælles løsning af bankerne i starten af 1980'erne under PBS. Det skulle give færre kontanter og dermed besparelser for bankerne og samfundet.

Gebyrer på brug af dankort er politisk bestemt, og der kan dermed være flere gebyrer at hente for bankerne, hvis kunder bruger andre kort.

Selskabet bag dankortet, Nets, var længe ejet af bankerne i fællesskab. Men det er nu solgt fra og er - efter en kortvarig børsnotering - ejet af en stribe kapitalfonde.

Nets oplyser, at selskabet ikke har nogen kommentarer til Jyske Banks tiltag.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten