24. oktober 2021
Kød fra grisen har altid haft en fremtrædende plads på julefrokostbordet. Foto: Kim Rasmussen
Kød fra grisen har altid haft en fremtrædende plads på julefrokostbordet. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Julefrokosten har altid været svinets fest

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Julefrokosten har altid været svinets fest
Erhverv - 28. september 2021 kl. 06:26
Af Anders Spanggaard

Julefrokosten har været en fast del af den danske jul i ganske mange år, og den har gennem årene kørt i to spor - den private og den på arbejdspladsen.

Julefrokosten i familiens skød har helt klart flest år på bagen. Ude på gårdene i tidligere tiders »landbrugs-Danmark«, havde man altid et svin i stalden, og den blev slagtet op mod jul, så man ikke skulle føde på den vinteren over.

- Man skal huske, at kødet jo var det eneste, grisen havde at byde på. Den kunne ikke give mælk som koen, uld som fåret eller levere trækkraft som hesten. Og derfor fik svinekødet en stor betydning i maden den- gang, og det gælder selvfølgelig også de klassiske retter til en julefrokost, fortæller Bettina Buhl, som er madhistoriker og museumsinspektør på Det Grønne Museum.

Hvis man spørger en tilfældig dansker, hvad han eller hun glæder sig til at sætte tænderne i ved de kommende julefrokoster er det højst sandsynligt, at retter som lun flæskesteg, medisterpølse, lun leverpostej og forskellig slags kødpålæg bliver nævnt. Retter som er identiske med det, der stod på julefrokostbordet ude i de små hjem i fordums tider.

- Den gode traditionelle julemad er noget af det, vi virkelig holder fast i omkring julen. Det skal der bare ikke røres ved. Vi bliver mere og mere sunde i vores madvaner til hverdag, men til jul vil vi have lov at give den gas og nyde den gode julemad i fulde drag, forklarer madhistoriker Bettina Buhl.

Julefrokost på jobbet

I takt med at danskerne rykkede fra landet ind i byerne for at blive lønmodtagere i stedet for selvstændige bønder, skete der også noget på julefrokost-fronten. Den var fortsat en del af fejringen af julen i de private hjem, men den kom også til at spille en rolle på arbejdspladsen.

Hvis man går tilbage til tiden før Anden Verdenskrig, var der ikke noget, der hed julefrokoster og julegaver til ansatte. Men i 1940'erne begynder nogle direktører i mindre danske virksomheder at invitere enkelte medarbejderne ind på deres kontor for at sige »god jul«.

Man skal forestille sig sådan en Varnæs-type (bankdirektøren i tv-serien »Matador«), som måske i forbindelse med krigen har fået øje på, hvor vigtigt det er, at man står sammen i denne kolde tid.

I løbet af 1940'erne udvikler chefernes korte julekomsammen sig til en regulær frokost på arbejdspladserne den 24. december, så folk kunne nå hjem og holde jul.

- I begyndelsen var julefrokosten en simpel frokost. Man spiste måske et stykke rugbrød med sild eller lidt pålæg, som man hentede fra den lokale slagter, men det var ikke den store varme anretning, som vi ser i dag, fortæller Bettina Buhl.

Fra frokost til fest

Op gennem 1980'erne og 1990'erne bliver firmajulefrokosterne mere og mere professionaliserede. Mange arbejdspladser rykker festen til senere på aftenen, men festen bliver dog stadig kaldt en »julefrokost.« Det bliver også almindeligt at holde festen ude i byen i modsætning til tidligere, hvor restaurantbesøg var en sjælden luksus.

Bettina Buhl fortæller, at julefrokostmaden gennem tiderne på vore breddegrader har fået følgeskab af juleøl og snaps.

- Det ligger i vores kultur, at det er sjovt at få noget alkohol indenbords og få en lille bimmelim på. Vi nyder at have det sjovt sammen med kollegerne, og det hele bliver jo lidt mere løssluppent, hvis vi får noget at drikke, anfører madhistoriker Bettina Buhl.

Hun tilføjer, at efter hendes vurdering bliver der skruet ned for indtaget af drikkevarer ved julefrosten i disse år. Det kan der være flere årsager til.

- Mange pendler langt til jobbet, og det er måske ikke så sjovt af have langt hjem, hvis man er beruset. Derudover får vi mere og mere travlt - og det gælder også i fritiden. Så jeg tror også, at det lægger en dæmper på indtaget af alkohol, at mange ikke ønsker at bruge en dag på at komme sig over en julefrokost.

Bettina Buhl tror derfor, at nogle af de vilde aftenfester måske igen bliver til reelle frokoster, hvor der ikke bliver drukket så meget, og hvor man går hjem, inden det bliver alt for sent.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, der skal lægges klima-afgifter på flyrejser?