14. november 2018
Odden Bryg har nyligt vundet fine priser i udlandet. Her belønnes bryghusets »Havhingst« med en sølvmedalje. Foto: Niels Sørensen
Odden Bryg har nyligt vundet fine priser i udlandet. Her belønnes bryghusets »Havhingst« med en sølvmedalje. Foto: Niels Sørensen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Jens er halvvejs i øl-drømmen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Jens er halvvejs i øl-drømmen
Erhverv - 21. juni 2018 kl. 15:30
Af Niels Sørensen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Pas på med, hvad du giver i gave. Det kan gribe voldsomt om sig. Det har det i hvert fald gjort for odboen Jens Petersen, der nu vil til at leve af at brygge øl.

For godt 10 år siden fyldte han 30 år, og blandt gaverne var et lille bryggesæt, som kunne lave 10 liter øl. Det inspirerede ham til at købe et anlæg, som kunne brygge 25 liter ad gangen. Men det var ikke nok, så for otte år siden etablerede han et bryggeri, Odden Bryg, som kunne producere over 100 liter øl om ugen. De første flasker var på gaden i 2011.

Ganske mange arbejdstimer og overvejelser om udvidelser og omrokeringer, geninvesteringer og opgraderinger senere solgte Odden Bryg sidste år 10.000 liter øl.

- Jeg har sådan set bare prøvet mig frem. Man skal jo lære det på en eller anden måde, siger Jens Petersen.

Han har nyligt investeret i en etiketmaskine, der på to timer kan sætte det samme antal etiketter på flaskerne, som han på håndrullet maner tidligere brugte en hel dag på. En af de mere trælse opgaver i forbindelse med ølbrygningen blev dermed temmelig let.

Jens Petersen er uddannet elektriker og arbejder tre dage om ugen som sådan. De sidste to arbejdsdage - der tit bliver til både tre og fire, for en ølbrygning kan ikke bare sættes på standby - går i bryggeriet.

Efter sommerferien har han ikke flere elektrikeropgaver i bogen.

- Nu må det bære eller, ja, måske ikke briste, men niveauet skal findes, siger Jens Petersen.

Ja, drømmen, som han ifølge sine beregninger er halvvejs i, skal prøves helt af. Derfor har Odden Bryg nyligt været til konkurrencer og i øvrigt vundet anerkendelse i pilsnerens hjemland Tjekkiet og i Frankrig og såmænd også været på Danske Ølentusiasters Ølfestival.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland på http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/321/

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten