19. november 2017
Genmab har fået en bonus for Darzalex.
Genmab har fået en bonus for Darzalex.
Foto: Free/Lars Møller
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Japansk salg giver Genmab 160 millioner kroner i hånden

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Japansk salg giver Genmab 160 millioner kroner i hånden

Medicinalselskabet Genmab har fået pæn bonus fra partneren Janssen, da kræftmidlet Darzalex er solgt i Japan.

Erhverv - 14. november 2017 kl. 22:00
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Medicinalselskabet Genmab har modtaget en bonus for det første salg af Darzalex i Japan og opjusterer sine forventninger til hele året.

Det skriver Genmab via fondsbørsen sent tirsdag aften.

- Vi er glade for, at Darzalex nu er tilgængelig for patienter med tilbagevendende knoglekræft i Japan, skriver administrerende direktør for Genmab, Jan van de Winkel, i meddelelsen.

Bonussen, i fagsprog kaldet en milepælsbetaling, lyder på 25 millioner dollar eller godt 160 millioner danske kroner.

Pengene kommer fra det store medicinalselskab Janssen, som er Genmabs partner i udviklingen og markedsføringen af Darzalex.

Den får Genmab til øge sine finansielle forventninger til hele året. Omsætningen - de penge, der kommer ind i selskabet - ses nu lande på 2,1 til 2,3 milliarder kroner fra tidligere 1,95 til 2,15 milliarder kroner.

Driftsresultat forventes nu at ligge på 1,06 til 1,26 milliarder kroner mod tidligere ventet 900 millioner til 1,1 milliarder kroner.

Genmab lever af at udvikle antistoffer mod forskellige kræftsygdomme. For nuværende har Genmab to midler på markedet, Arzerra mod leukæmi og Darzalex mod knoglemarvskræft.

Begge er til behandling, når andre behandlinger er prøvet.

De midler er efter mange års udvikling begyndt at give kroner i kassen for Genmab, der i de første ni måneder fik royalties og milepæle for 1,35 milliarder kroner. 707 millioner for Darzalex.

Salget af Darzalex var lidt svagere end ventet, hvilket har sendt Genmabs aktier ned med 21 procent den seneste måned.

Over de sidste fem år er aktierne dog steget små 1400 procent i takt med, at idéerne fra laboratorierne er blevet til lægemidler.