30. september 2020
penge kroner
penge kroner
Foto: Wara1982 / Shutterstock
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Hver dansker har i gennemsnit 210.600 kroner stående på kontoen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Hver dansker har i gennemsnit 210.600 kroner stående på kontoen

Penge tilbage i skat og lukkede butikker betød, at de danske husholdningers bankkonti voksede i april.

Erhverv - 27. maj 2020 kl. 10:51
Af Ritzau

Mens butikker og restauranter i Danmark var lukkede, og Skat udbetalte overskydende skat til borgerne, voksede husholdningernes konti i de danske banker med 22,7 milliarder kroner i april.

Det viser tal fra Nationalbanken onsdag.

Dermed stod der ved månedens udgang 983 milliarder kroner på det, der i banksprog kaldes indlånskonti fra husholdningerne.

Selv om det kan virke som mange penge, studsede økonom ved Arbejdernes Landsbank Anders Christian Overvad faktisk over, at det ikke var kommet flere penge ind på bankbøgerne.

- Vi havde faktisk forventet, at indlånet ville stige med mere. For det første havde danskerne fået overskydende skat tilbage i april. Det plejer at trække indlånet markant op, siger han.

- Dertil har Danmark været lukket ned i april. Barer, restauranter og så videre har ikke haft mulighed for at holde åben. Danskerne har simpelthen ikke haft mulighed for at bruge de penge, de har.

- Dertil er nogle danskere nok mere usikre på deres jobsituation og vil spare lidt mere op, end de plejer.

De mange ingredienser burde have givet en perfekt cocktail for et stort hop - og ikke de 2,4 procent, som indlånene steg med - ifølge Anders Christian Overvad.

Han mener, at svaret på, at det ikke er sket, skal findes på et af Danmarks tungeste markeder: Boligmarkedet.

- Der skal vi kigge et helt andet sted hen. Det er lidt teknisk, men hovedpointen er, at størstedelen af indlånene bliver skabt, når vi handler boligerne, siger han.

- Danskerne får realiseret friværdi, der bliver sat ind på kontoen.

Det fungerer således, at når ens bolig bliver mere værd, kommer der ikke automatisk flere penge ind på kontoen. Det sker først, når man sælger boligen. Der får man penge for værdistigningen.

Og den løbende strøm af bolighandler er normalt med at til øge indlåne, når sælgerne kan sætte pengene ind på kontoen, og som regel ikke bruger det hele på købe nyt.

- Men det vi har set, er, at boligmarkedet er stoppet brat op. Der bliver ikke omsat boliger i samme hastighed, og dermed bliver der ikke sat den friværdi ind på kontoen som normalt, siger Anders Christian Overvad.

En stor del af stigningen på 22,7 milliarder kroner kan ifølge økonomen tilskrives de 17,4 milliarder kroner, som der blev udbetalt i overskydende skat.

I gennemsnit svarer de 983 milliarder kroner ifølge Dansk Erhverv til, at alle danskere har 210.600 kroner stående i banken. Pengene vil dog i praksis næppe være ligeligt fordelt.

Stigningen i april svarer ifølge Dansk Erhverv til, at alle danskere har fået 4900 kroner mere på bankbogen.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Mener du, at det bliver mere forvirrende og besværligt at følge regeringens corona-retningslinjer?