Se billedserie
Af Lene Berthelsen Foto: Per Christensen
Jobansøgninger har det med at ligne hinanden. Et høfligt brev, hvor man fortæller, hvem man er og gør opmærksom på, hvorfor lige den søgte arbejdsplads huser drømmejobbet. Vedlagt et CV.
Så hvordan skiller man sig ud, så arbejdsgiveren husker én, og chancen for at blive kaldt til jobsamtale stiger?
Det har 32-årige Karen Plesner et bud på. Man bliver kreativ. Finder på noget sjovt, noget anderledes. Men stadig noget, der relaterer til det job, man søger. Og forinden forsøger man at finde så meget information om modtageren som muligt - så man har en lille ide om, hvorvidt de skæve ansøgninger vil falde i god jord.
Den model afprøvede Karen Plesner første gang for et par år siden, da hun søgte job på en efterskole. Ansøgningen var udformet som en skattejagt, hvor forstanderen blev sendt ud til forskellige poster, der alle sagde noget om Karen Plesner.
Opfindsomheden var lige så stor, da Karen Plesner søgte et job hos Dansk Re- tursystem.
- Jeg placerede et lille badebassin med sand, muslingeskaller og vand i uden for bygningen og lagde en flaskepost i det. Der var store glaspartier ind til kontorerne, og jeg kunne se, at der blev kigget noget. Det krævede da lidt overvindelse at gøre det, siger Karen Plesner.
Hun kunne fra sin bil på p-pladsen se, at der ikke gik længe, inden der kom nogen ud og hentede flaskeposten. Og da hun efterfølgende ringede til stedets marketingchef, lød svaret da også »så det er dig med flaskeposten«.
De finurlige påfund bliver efterfulgt eller ledsaget af en »gammeldags« ansøgning, og Karen Plesner er bevidst om, at selv om man »stikker ud«, er det ingen garanti for, at jobbet bliver sikret. Det gjorde det heller ikke i de to nævnte tilfælde, men næste gang var der bid.
Karen Plesner søgte et job som kommunikationsmedarbejder hos Sorø Bibliotek. Her lød arbejdsopgaverne på ekstern kommunikation og medvirken til at udvikle nye arrangementer på biblioteket.
- Jeg tænkte, at et bibliotek jo ikke kun er et et sted, hvor man henter en krimi eller roman. Det er alt muligt - og det er oplysning. Derfor tog jeg en bog, foldede den og forsynede den med lys, så det blev en lille boglampe. Den ide kom ret hurtigt til mig. Da jeg kom til samtale her i coronatiden, havde jeg også lavet en paphånd, så jeg kunne give hånd med den.
- Udover at jeg bliver nemmere at huske, så gør jeg det også for at vise, hvem jeg er. For mine tanker og ideer er mere end det, jeg kan skrive ned. Det er nok sådan lidt »show it - don't tell it«.
Karen Plesner tænker, at mange flere kunne prøve at give jobansøgningerne
et ekstra pift ved at bruge de kreative evner, de hver især besidder.
- Man skal huske på, at en arbejdsgiver ofte sidder med en stor stak af ansøgninger, der i store træk alle er udformet på samme måde. Sådanne ansøgninger har jeg da også selv skrevet, men det blev meget sjovere at skrive ansøgninger, da jeg fandt på at kombinere dem med oplevelser.
Kommentarer
Vi ønsker en åben og livlig debat på sn.dk, og opfordrer alle til at kommentere, udveksle viden og stille spørgsmål. Debatten skal foregå i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen fjerner indlæg, der ikke lever op til SN.dks retningslinjer og gældende lovgivning. Se retningslinjerne her
