16. juli 2018
Michel Jacques Lentz har siden 2013 drevet Lentz Chokolatier, der producerer karameller og fyldt chokolade. Foto: Hans-Jørgen Johansen
gallery icon

Se billedserie

Michel Jacques Lentz har siden 2013 drevet Lentz Chokolatier, der producerer karameller og fyldt chokolade. Foto: Hans-Jørgen Johansen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Historien og passionen driver karamelbiksen

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Historien og passionen driver karamelbiksen
Erhverv - 18. marts 2018 kl. 17:00
Af Kasper Ellesøe
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Den brune masse syder og bobler, og termometeret på væggen i den tidligere lakridsfabrik viser lige over 110 grader. Efter det sidste fløde er hældt i kobberkedlen, tager Michel Jacques Lentz et piskeris, der er over 50 cm langt frem og rører kraftfuldt i massen. Den er endnu ikke så varm, som den skal være.

I lakridskongen Johan Bülows gamle lokaler i Taa­strup er det nu karameller, der bliver produceret. Ikke masseproducerede hårde karameller, men håndlavede, bløde gourmetkarameller, lavet af nøje udvalgte ingredienser fra mange dele af verden.

Michel Jacques Lentz startede sin forretning Lentz Chocolatier i 2013. Han producerer primært karameller, men også fyldt chokolade, og i september 2016 fu­sionerede han sin forretning med Xocolatl, der holder til i Christiansfeld i Sønderjylland, men har butikker i blandt andet København.

- De var stærke på salg, og jeg var stærk på udvikling og produktion, siger Michel Jacques Lentz, der har en baggrund som konditor og bager.

Han har været hos både små og store virksomheder inden for konfekture. Blandt andet hos Spangsberg og Toms som produktionschef for gourmet-mærket Anthon Berg A Xoco. Da Toms droppede en del af produktionen af A Xoco, kastede Michel Jacques Lentz sig ud i karamelkogeri.

- Jeg blev sat til at lave projekter på en Pingvin-fabrik. Men jeg ville hellere have fingrene i dejen og begyndte som selvstændig, siger han og fortæller, at han opdagede et marked for bløde gourmetkarameller, da der kun er få virksomheder, der laver håndlavede karameller.

Massen bobler videre, og decimalerne på termometeret stiger stødt og roligt. 112,5 grader viser displayet nu. Der bliver holdt øje, mens karamelkogeren fortæller, hvad det kræver at begynde som selvstændig. Han fortæller, at han eksperimenterede med flere hundrede prøvekogninger for at finde frem til de perfekte karameller, og det har krævet mere end et halvt tons råvarer, som er blevet kasseret i processen.

En af hemmelighederne bag Lentz' karameller er nemlig råvarerne.

- De fleste karameller, vi kender i Danmark, er lavet på kondenseret mælk eller hærdet fløde. Jeg laver dem på frisk fløde fra Belgien og rigtig smør fra Frankrig, siger han.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland, hvor der er et stort tema om fødevarevirksomheder i Høje-Tasstrup: http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/308/

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten