14. oktober 2019
En specialdesignet minibrandbil fungerer både som sjov lille køretøj og som fadølsanlæg.
gallery icon

Se billedserie

En specialdesignet minibrandbil fungerer både som sjov lille køretøj og som fadølsanlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Her lever de af store smil

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Her lever de af store smil
Erhverv - 13. juni 2019 kl. 06:53
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Af Lars Christensen
Foto: Jørgen C. Jørgensen

Det lå bestemt ikke i kortene, at Michael Hansen skulle finde sig selv i spidsen for et imperium af legeredskaber og forlystelser.

Med en mekanikeruddannelse i ryggen stod den oprindeligt på autobugsering, men han længdes efter et sjovere job.

- Som mekaniker blev jeg ofte mødt af sure og utilfredse folk. Nu er det noget helt andet. Nu er det altid glade børn og store smil, forklarer Michael Hansen.

Mekanikeren kom ind i legebranchen takket være Banko Carl. Showbiz-legenden hyrede ham til at stå i spidsen for forlysterne til de farverige bankoshows rundt om i landet. Det gav blod på tanden, og med tiden besluttede Michael Hansen sig for at blive selvstændig.

- Jeg startede med to hoppeborge, en popcornmaskine og nogle el-biler. I dag har vi langt over 100 forskellige aktiviteter, forklarer han.

Sammen med hustruen Liselotte og deres tre sønner har Danlej nu udviklet sig til en af de helt store spillere på markedet for forlystelser med mere end 30 års erfaring. Og de står klar til enhver slags fest - om det så er en byfest, et virksomhedsevent eller en lille privatfest.

- Vi har efterhånden fået mange faste kunder. Det er så rart, når de ringer og siger »Vi skal have det samme som sidste år - og har I noget nyt?«, griner Michael Hansen.

Det er bestemt ikke altid en leg at levere sjov og underholdning til alskens fester.

- De første mange år havde vi primært hoppeborge, men det blev mere og mere almindeligt med hoppeborge alle steder, og så mister de deres underholdningsværdi, så vi kunne jo godt se, at vi var nødt til at specialisere os og sørge for at få forlystelser, som der ikke er andre, der har, forklarer han.

- Men det kræver så også større investeringer. Vi har været oppe og investere 450.000 kroner for en forlystelse, og vi har en ny ting på vej, der bliver vores dyreste investering til dato. Den koster 700.000 kroner, forklarer Liselotte Hansen og tilføjer, at familien ofte tager på messer i USA for at finde nye forlystelser.

Læs mere i Erhverv Sjælland.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten