14. oktober 2019
Handelsstriden mellem USA og Kina har skabt usikkerhed på de markeder, hvor Danfoss sælger sine forskellige bud på energieffektiviseringer. Selvom Danfoss' forretning stadig vokser, er særligt Kina begyndt at give knas for Danfoss.
(Arkivfoto)
Handelsstriden mellem USA og Kina har skabt usikkerhed på de markeder, hvor Danfoss sælger sine forskellige bud på energieffektiviseringer. Selvom Danfoss' forretning stadig vokser, er særligt Kina begyndt at give knas for Danfoss. (Arkivfoto)
Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Handelsstrid mellem USA og Kina sænker Danfoss-vækst

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Handelsstrid mellem USA og Kina sænker Danfoss-vækst

Industrikoncernen Danfoss mærker en opbremsning i salget til Kina, der ligger i handelsstrid med USA.

Erhverv - 13. august 2019 kl. 09:21
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Industrikoncernen Danfoss har i første halvdel af 2019 øget sin omsætning med fire procent og har et overskud på driften før skat på omkring 2,6 milliarder kroner.

Men under overfladen er flere storpolitiske konflikter begyndt at røre på sig. Blandt andet er der opstået knas med det kinesiske marked. I sit regnskab skriver Danfoss:

- Væksten var drevet af efterspørgsel på energieffektivitet og løsninger til begrænsning af CO2-udledning i Europa og Nordamerika, mens Kina var præget af økonomisk tilbageholdenhed - hvilket også i slutningen af andet kvartal bredte sig til Europa og Nordamerika.

Kina og USA har i løbet af 2019 udvekslet forskellige toldforhøjelser på hinandens eksportvarer.

- Selvfølgelig er vi ikke immune over for toldsatser, og vi har selvfølgelig varer, der kommer ind i USA fra Kina, og der kan vi mærke det, siger direktør Kim Fausing.

- Men for vores vedkommende er den langt vigtigste faktor, at når der kommer told på stål, så er der nogle byggeprojekter, der bliver stoppet. Det rammer os mere, end hvad der kommer af toldsatser.

- Det bedste, vi kan gøre, er at regionalisere som muligt. Det betyder, at vi prøver at producere så meget som muligt i USA til USA, i Kina til Kina og i Europa til Europa.

Danfoss er en af de danske virksomheder, der i høj grad påvirkes af globale forhold. Eksempelvis har Danfoss et tocifret antal fabrikker i Vesteuropa, Østeuropa, Nordamerika og Asien samt tre i Latinamerika.

Derfor påvirkes Danfoss af fabrikkernes vilkår for at skaffe de varer, de skal bruges.

Der ud over sælger Danfoss også til stort set hele verden. Derfor er det ikke uvigtigt for Danfoss, hvorvidt der er efterspørgsel efter investeringer i Danfoss' produkter i de forskellige dele af verden.

27 procent af Danfoss' salg er til Nordamerika og 21 procent er til Asien.

Danfoss, der blev grundlag i 1933, er måske bedst kendt for sine termostater.

Men selskabet har også specialiseret sig i en lang række produkter såsom en lang række produkter, der hjælper med at holde på varme eller kulde i byggerier eller på anden vis øget energieffektiviteten.

Danfoss er ejet af familien til stifteren, Mads Clausen, gennem en familiefond. Virksomheden har hovedsæde i Nordborg på Als.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten