9. april 2020
De sidste justeringer bliver foretaget på en gulerodsoptager. En gulerodsoptager er ikke bare en gulerodsoptager. Nogle trækker guleroden op med top. Andre tager guleroden op efter, at toppen er snittet, men guleroden efterladt i jorden til opbevaring. Og så kan antallet af rækker, maskinen skal klare, variere.
gallery icon

Se billedserie

De sidste justeringer bliver foretaget på en gulerodsoptager. En gulerodsoptager er ikke bare en gulerodsoptager. Nogle trækker guleroden op med top. Andre tager guleroden op efter, at toppen er snittet, men guleroden efterladt i jorden til opbevaring. Og så kan antallet af rækker, maskinen skal klare, variere.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Grøntsagshøstere til enhver grøntsag

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Grøntsagshøstere til enhver grøntsag
Erhverv - 27. februar 2020 kl. 11:59
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Tekst: Lene Berthelsen
Foto: Thomas Olsen

Det hele begyndte i 1936 med et beskedent maskinværksted i Dianalund.

En kartoffeloptager var første skridt mod det, der i dag er blevet verdens førende fabrikant af specialtilpassede høstere af gulerødder, kartofler, løg, kål, porrer, salat, rødbeder, purløg og spinat.

Virksomheden begyndte sit liv som Karsholte Maskinfabrik. I 1983 blev den omdøbt til ASA-Lift, fordi det var nemmere for udlandet at udtale, og i 2001 blev den flyttet til Sorø, hvor de 135 ansatte har mere end 10.000 kvm at boltre sig på.

Frem til 2007 var ASA-lift en familievirksomhed. Grundlæggeren Peder Sørensen overdrog den til sønnerne Jørgen og Laust, og siden var det fire mand fra ledelsen, der kørte virksomheden.

I 2018 overtog den store tyske landbrugsmaskinvirksomhed Grimme aktiemajoriteren, og her i begyndelsen af 2020 har Grimme overtaget 100 pct.

Familie-ånden

Men når det nu skal være, er Grimme en glimrende ejer, mener fabrikschef på ASA-Lift, Carsten Borup Jakobsen.

- På ASA-Lift har vi altid opfattet os som en familie, der tager sig godt af medarbejderne. Vi har da også en del, der har været hos os i mange år, og vi har indtil videre haft nemt ved at finde smede og elektrikere. De samme familieværdier er gældende i Grimme, der jo rent faktisk er en familievirksomhed.

Grimme producerer også maskiner til høst af især sukkerroer og kartofler, men ASA-Lift adskiller sig ved, at langt størstedelen af de maskiner, der bliver produceret i de store haller på Metalvej i Sorø, er nøje tilpasset kundens særlige ønsker.

Det bliver til cirka 250 maskiner om året. Omkring 15 er selvkørende, 50 bugserbare og resten til liftophæng.

Gulerodsoptagere udgør langt størstedelen af produktionen - 60 procent. De andre større sællerter er løg- og kålhøstere.

Kunder i hele verden

Maskinerne, der før var blå, men efter Grimme-overtagelsen er røde, bliver solgt til hele verden. Vesteuropa er dog det største marked, men også Rusland, Polen, USA og Australien er gode aftagere.

- Kina er et stort potentielt marked, men de skal først lære at så deres afgrøder i lige rækker, inden vores høstere kan komme til deres ret, siger fabrikschefen.

Omsætningsmæssigt har ASA-Lift været inde i en støt stigende kurve - med lidt af en eksplosion i opadgående kurve i årene 2015-2017. 2018 skuffede, men 2019 og 2020 ser atter lovende ud, oplyser Carsten Borup Jakobsen.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten