15. november 2018
Anne Berit Legaard ved et sine store arbejdsborde. En af de seneste investeringer og en investering, hun ville ønske, hun havde gjort noget før. Bordet letter i den grad arbejdet med de store opgaver. Fotos: Jens Wollesen
gallery icon

Se billedserie

Anne Berit Legaard ved et sine store arbejdsborde. En af de seneste investeringer og en investering, hun ville ønske, hun havde gjort noget før. Bordet letter i den grad arbejdet med de store opgaver. Fotos: Jens Wollesen
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Glæden ved at være ene om firmaet

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Glæden ved at være ene om firmaet
Erhverv - 01. november 2018 kl. 04:38
Af Lene Berthelsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Da Anne Berit Legaard for 10 år siden etablerede sin virksomhed Spirit Reklame & Design, udtrykte hun et ønske om, at hun fire-fem år senere ville have et par ansatte.

Det fik hun ikke, og det er hun faktisk slet ikke ked af i dag. Og med vilje holder hun opgavemængden på et niveau, der gør, at hun kan klare det hele selv - og klare det på den tid af dagen, der passer hende i forhold til, at hun også skal tage sig af sine to børn på 15 og otte.

Anne Berit Legaard er 44 år og uddannet skiltemaler. Inden hun fik sin egen virksomhed, arbejdede hun i nogle år for Multitekst i Ringsted og Lysen Biler i Sorø, men ønsket om at blive selvstændig pressede sig på:

- Det har jeg altid haft en drøm om, og da jeg havde fået mine to børn, synes jeg, at det var det rigtige tidspunkt.

Hun lagde ud med visitkort og bil-dekorationer og udvidede gradvist produktionen til at omfatte plakater, skilte, pressenninger, bannere, flyers, tryk på arbejdstøj med mere.

- Mit mål var at skabe en virksomhed for den mindre kunde, der så kun behøvede at gå ét sted hen for at få opgaverne løst. Jeg sørger for, at farver og design er koordineret, og jeg designer også logoer og lignende for mine kunder, hvis de ønsker det, siger Anne Berit Legaard.

Kunderne kommer typisk fra Midt- og Vestsjælland. Mange af dem er trofaste, og andre får hun via mund-til-øre anbefalinger. Blandt de større kunder er Roskilde Dyrskue og SK Forsyning i Slagelse.

De første år lå virksomheden i mindre lokaler ved Pedersborg Torv i Sorø, men er senest rykket ind i et stort lokale i Sorøs industrikvarter. Her er det ikke mindst en stor fordel for Anne Berit Legaard, at biler kan køres direkte ind i lokalet til udsmykning.

Ideerne til logoer og design får hun dels fra kunderne selv, men også ved at se godt efter, når hun kører gennem forskellige byer:

- Og det kan også sagtens være, når jeg ser noget grimt. For så kan jeg ikke lade være med at tænke, hvordan man kunne forbedre det.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten