23. juni 2021
31.december købte Michael Palle sin far Jørgen Palle ud af Palles Fragt, som faren startede i 1966.
gallery icon

Se billedserie

31.december købte Michael Palle sin far Jørgen Palle ud af Palles Fragt, som faren startede i 1966.
Foto: Jens Wollesen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Generationsskifte: Palles Fragt kører ufortrødent videre

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Generationsskifte: Palles Fragt kører ufortrødent videre
Erhverv - 12. april 2021 kl. 06:48
Af Rikke Bondesen

I den sydlige udkant af Næstved styrer Michael Palle nu fuldt ud Palles Fragt, efter nogle år hvor han har overtaget mere og mere fra faderen Jørgen Palle, der har rundet de 81 år.

Det er med ro i sindet, at Jørgen Palle kan trække sit helt ud af firmaet. Siden han for næsten 55 år siden overtog fragtruten mellem Præstø og København - inklusive to biler, en stor og en lille - er det kun gået fremad for virksomheden, der i dag, udover hovedsædet i Næstved, har en terminal i Ringsted og har frasolgt kran-afdelingen i Præstø.

I dag kører rutenetværket nærdistribution i Vordingborg, Næstved, Ringsted, Faxe og Stevns Kommuner, og langt størstedelen af omsætningen hentes gennem samarbejdet i Danske Fragtmænd. Det betyder også, at Palles Fragt har 11 biler, der kører natkørsel til Jylland og Fyn, hvor man kører trailere med varer fra Syd- og Østsjælland til Odense, Aarhus, Taulov og Herning, og får fyldte trailere med varer med retur.

Nutid

De seneste år har Michael Palle strømlinet Palles Fragt: natkørsel, flere daglige ture til hver bil og ændrede arbejdsgange, og det kan også ses på bundlinjen. Årsresultatet efter skat er vokset fra knapt 0,2 millioner kroner i 2017 til 0,6 2018 og 1,4 millioner i 2019. Regnskabet for 2020 er ikke klar endnu, men Michael Palle fortæller med et smil, at det ikke bliver dårligere end 2019-resultatet, trods corona og ændrede markedsforhold.

- Vi har været omstillingsparate i coronatiden og har hurtigt fået glæde af den øgede nethandel. Vi har ansat nye folk og købt nyt materiel. Det går godt - 2019 var god, 2020 bliver ikke dårligere, siger Michael Palle.

Han er dog spændt på, hvad der sker med nethandlen efter coronaen, som har givet en masse nye kunder, der har erstattet de dele af forretningen, som er gået i stå under coronaen.

Palles Fragt har ikke tidligere arbejdet med privatmarkedet, men nu bliver det mere og mere. Blandt andet leverancer fra Bauhaus og Silvan til private adresser. Det kan være gyngestativer, swimmingpools, drivhuse eller big-bags med jord eller granitskærver.

Fortid

Det var lidt af et tilfælde, at Jørgen Palle i 1966 blev fragtvogmand. Han startede oprindeligt som redder hos Falck Zonen i Ringsted og Sakskøbing, blev siden bestyrer af en Shell-tank i Rødby Havn. Så blev en fragtrute fra Præstø til København annonceret i Berlingeren. Det reagerede Jørgen og Hanne Palle på og købte ruten og to biler. I årene efter opkøbte de 14 lokale fragtmænd og to kranforretninger. Jørgen styrede fragten, Hanne tog sig af regnskaberne, og det gør hun stadigvæk lidt endnu.

I starten husker Jørgen, at de om efteråret mandag morgen kørte vildt fra gårdene på landet til butikker i hovedstaden.

- Et forår havde vi en særlig passager med tilbage til Præstø: en skærsliber og hans vogn. Efter en sommer på landevejene fik han et lift med tilbage til København, fortæller Jørgen Palle.

Fragtmandsforretningen var en livsform, hvor børnene ofte var med ude at køre, når de ikke var i skole. Sønnerne Michael og Henrik fik tidligt at vide, at de altid kunne komme hjem og arbejde, men at de skulle have en uddannelse først. Michael blev teknisk assistent, Henrik uddannede sig til klejnsmed, men de er begge vendt hjem til firmaet. I en periode arbejdede Michael og Henrik sammen, men som i mange andre familieforetagender går det godt en tid, men så slutter det.

I 2013 blev kranfirmaet skilt ud fra Palles Fragt og Autokraner. Henrik overtog Palles Kraner med base i Præstø.

Fremtid

Michael Palle er parat til at føre Palles Fragt ind i fremtiden, med alt hvad det indebærer. Det handler også om at være bevidst om de øgede miljøkrav, der stilles til fragttransport på landevejene og i byerne.

- Vognmænd bliver tilvalgt, når de kan vise, at deres materiel har en lav miljøbelastning. Det betyder, at vi skal følge med og skifte bilerne ud ofte, siger Michael Palle.

Han tror dog ikke, at elektrificeringen når hans del af fragtbranchen de første mange år.

- Der er fragtfirmaer, som omlæsser til eldrevne vogne, når de kører ind i de store byer, men hverken Ringsted eller Næstved, hvor vi kører mest, har miljøzoner endnu, fortæller Michael Palle.

Men han følger med i udviklingen og tror snarere, at det bliver biogas, hvis dieselen en dag bliver udfaset.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Afdelinger på sygehuse i hele landet er nu ramt af strejke, fordi to tredjedele af sygeplejerskerne stemte nej til det nye forslag til overenskomst. Forstår du deres løn-utilfredshed?