21. april 2021
Med tallene for marts kan der gøres status over første kvartal af 2021. Det slutter med en tilgang på 43.898 nye personbiler. Det er en nedgang på 10,3 procent sammenlignet med første kvartal i 2020. (Arkivfoto).
Med tallene for marts kan der gøres status over første kvartal af 2021. Det slutter med en tilgang på 43.898 nye personbiler. Det er en nedgang på 10,3 procent sammenlignet med første kvartal i 2020. (Arkivfoto).
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Genåbning gav bilsalget tiltrængt rygstød i marts

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Genåbning gav bilsalget tiltrængt rygstød i marts

I de første tre måneder af 2021 udgjorde grønne biler 24 procent af bilsalget, viser tal fra bilimportører.

Erhverv - 01. april 2021 kl. 12:34
Af Ritzau

Der blev indregistreret 23.731 personbiler i Danmark i marts. Det er flere end i januar og februar tilsammen.

Det viser tal fra De Danske Bilimportører, der peger på, at de to første måneder af året med nedlukning var hårde for bilsalget.

- Genåbningen af Danmark var tiltrængt for bilsalget. Og vi er rigtig glade for at se, at kunderne er vendt tilbage til butikkerne i marts måned.

- Vi har stadig ikke indhentet alt det tabte som følge af nedlukningen, men vi er godt på vej, siger administrerende direktør Mads Rørvig i en pressemeddelelse.

Under nedlukningen måtte bilforhandlere gerne sælge biler, men de måtte ikke have kundebesøg. Der blev åbnet for kundebesøg som en del af genåbningen i marts.

Med tallene for marts kan der gøres status over første kvartal af 2021. Det slutter med en tilgang på i alt 43.898 nye personbiler. Det er en nedgang på 10,3 procent sammenlignet med første kvartal af 2020.

I de første tre måneder af 2021 udgjorde grønne biler 24 procent af bilsalget. I samme periode sidste år var det tal ni procent.

Der blev i januar, februar og marts 2021 samlet indregistreret 2996 elbiler og 7520 plug-in-hybridbiler.

Ifølge Mads Rørvig går det "overraskende hurtigt med den grønne omstilling af personbilparken i Danmark".

- De nye bilafgifter giver et klart incitament til at vælge en opladelig bil. Og udbuddet af nye grønne bilmodeller er i markant fremgang.

- Det er to hovedårsager til de opladelige bilers stigende andel af bilsalget, siger han i pressemeddelelsen.

Bilsalget er blandt en lang række nøgletal, som økonomer følger for at måle lysten hos forbrugerne til at bruge penge, hvilket kan sige noget om temperaturen i økonomien.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Fra den 21. april må eksempelvis restauranter åbne for servering udenfor og indenfor men med restriktioner. Er reglerne for at gå ud og spise og drikke for indviklede?