6. april 2020
På trods af lukkede butikker i dele af tredje kvartal har Nike alligevel formået at løfte sit salg. (Arkivfoto)
På trods af lukkede butikker i dele af tredje kvartal har Nike alligevel formået at løfte sit salg. (Arkivfoto)
Foto: Carlo Allegri/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Gammel skoklassiker hitter hos Nike i periode med corona

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Gammel skoklassiker hitter hos Nike i periode med corona

Converse er med til at give et større salg hos Nike, som omvendt må se salget i Kina falde på grund af corona.

Erhverv - 24. marts 2020 kl. 21:37
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

En gammel skoklassiker har været med til at løfte salget hos den amerikanske sportsproducent Nike i selskabets tredje kvartal.

I kvartalet omsatte brandet Converse, der er kendt for sine sportssko, alene for 506 millioner dollar. Det var ni procent mere end samme kvartal sidste år.

Det viser seneste kvartalsregnskab fra Nike.

Converse har været et datterselskab ejet af Nike siden 2003. De mest kendte sko fra selskabet er nok de sort-hvide "All Stars", som oprindeligt var lavet til at spille basketball i. Men skoene er siden blevet populære til hverdagsbrug.

Samlet omsatte Nike i tredje kvartal for 10,1 milliarder dollar. Det svarer til en vækst på fem procent.

- I en ekstraordinær dynamisk tid er Nikes stærke resultater et bevis på vores dybe kundeforbindelser, attraktive produktinnovation og agile medarbejdere rundt om i verden.

- Vi ved, at det er i tider som de her, at stærke brands bliver endnu stærkere, siger John Donahoe, administrerende direktør hos Nike, i en udtalelse.

Nikes tredje kvartal løber fra december til og med februar. Det betyder, at dele af kvartalet har været påvirket af udbruddet af coronavirus.

I perioder af kvartalet har Nike på grund af virusset været nødt til midlertidigt at lukke butikker i Kina. Lukningen har i kvartalet været med til at sænke det kinesiske salg med fem procent til 1,5 milliarder dollar.

På det seneste ser spredningen af coronavirusset dog ud til at være aftaget en del i Kina, og det giver optimisme hos Nike.

- Nu hvor vi er begyndt at se en bedring i Kina, er ingen andre bedre udstyret end Nike til at navigere i det nuværende marked, siger John Donahoe.

Coronaudbruddet sætter i det hele taget flere spor i Nikes regnskab, og målt på indtjeningen har virusset også haft en negativ effekt.

Samlet har Nike tjent 847 millioner dollar. Det er 23 procent mindre end samme kvartal året før.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten