26. november 2020
Ung mand med egen slæbebåd. Loke er den anden slæbebåd, der står i Rasmus Tambours navn, omend han ikke ejer den alene.
gallery icon

Se billedserie

Ung mand med egen slæbebåd. Loke er den anden slæbebåd, der står i Rasmus Tambours navn, omend han ikke ejer den alene.
Foto: Thomas Olsen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Frisk ung mand med egen slæbebåd

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Frisk ung mand med egen slæbebåd
Erhverv - 19. november 2020 kl. 12:57
Af Af Claus Vilhelmsen Foto: Thomas Olsen

32-årig mand med egen slæbebåd.

Ikke mange kan skrive den slags på cv'et, men det kan Rasmus Tambour, der oven i købet har to.

Som 27-årig fandt han på at købe slæbebåden Gefion, der er fra 1957. Men allerede året efter skiftede han den ud med en nyere, som han kaldte Loke.

- Det lå lidt i kortene, at jeg skulle noget med søen, for jeg er sjette generation i en familie af sømænd, fortæller Rasmus.

Han er opvokset i Guldborg på Falster, men firmaet hedder Vordingborg Bugser og har adresse på Vesthavnen på Masnedø. Det er samme adresse som Vordingborg Havn og Vordingborg Shipping.

- Jeg bor stadig i Guldborg sammen med min familie, men det lyder ikke så godt at sige »Guldborg Shipping«, griner den unge iværksætter.

Eneste bugserfirma

Mere alvorligt så han på, at der ikke var et eneste bugserfirma i området, og det hul mente han at kunne fylde ud.

- Og jeg ville da også lyve, hvis jeg ikke var opmærksom på den snak, der var om at bygge en ny Storstrømsbro i 2015, da jeg dannede Vordingborg Bugser, siger Rasmus.

Han har masser at lave med at bugsere blandt andet den borerig, der banker rør ned i havbunden.

Det gør han med Loke, som har et pæletræk på fem tons.

Endnu en båd

Men Rasmus er ikke stoppet med det. 1. april 2019 købte han en større og kraftigere slæbebåd, der har 1375 heste og et pæletræk på 20 tons.

- Den slæber i øjeblikket sten fra Sverige til havneudvidelsen i Skagen. Men den sejler også fra Polen, Estland, Norge og Færøerne, siger Rasmus, som har godt gang i forretningen.

Partner

Helt alene er han dog ikke om det.

- Jeg har en makker, som også er erhvervsdykker. Han hedder Martin og er medejer af bugserfirmaet, fortæller Rasmus Tambour.

Selv sejler han næsten dagligt ud med boreriggen fra havnen i Orehoved, men med den voldsomme udvidelse af Vordingborg Havn, som endnu ikke er fuldendt, ligger der mange flere opgaver og venter.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Køber du de fleste julegaver i forbindelse med Black Friday?