25. marts 2019
Peter Lemcke, seniorprojektleder fra Teknologisk Institut, har været med til at lave undersøgelser i en Meny på Frederiksberg. Her er han i Meny i Taastrup, hvor han forklarer, hvordan blandt andet 3D kameraer virker. Foto: Kim Rasmussen
gallery icon

Se billedserie

Peter Lemcke, seniorprojektleder fra Teknologisk Institut, har været med til at lave undersøgelser i en Meny på Frederiksberg. Her er han i Meny i Taastrup, hvor han forklarer, hvordan blandt andet 3D kameraer virker. Foto: Kim Rasmussen
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremtidens supermarked i kameraets øje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremtidens supermarked i kameraets øje
Erhverv - 14. marts 2019 kl. 06:09
Af Freja Czajkowski
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Kunderne opholder sig længere tid i vinafdelingen mandag, fredag og lørdag, og den ferske kylling disk er mest populær i starten og slutningen af ugen. En stor del af de kunder, som henter pakker i pakkeposten vælger også at købe ind samme sted, mens det nærmest er umuligt at lokke dem, som har besluttet sig for kun at hente pakker.

Det er nogle af de resultater, som Teknologisk Institut i samarbejde med blandt andet Alexandra Instituttet og Force Technology er kommet frem til.

Konklusionerne er ikke et resultat af spørgeskemaer eller salgstal. De er derimod afledt af de teknologiske fremskridt, som supermarkeder kan gøre brug af.

- Ved at sætte 3D kameraer op, får man et ret præcist billede af, hvordan kunderne bevæger sig rundt, fortæller Peter Lemcke, seniorprojektleder fra Teknologisk Institut i Taastrup.

Postbutik og indkøb

En Meny på Frederiksberg dannede kulisse for flere forsøg sidste år. Teknologisk Institut satte syv 3D kameraer op i den forreste del af butikken. I den del er der, som mange andre butikker efterhånden, en postbutik. Der er store udgifter forbundet med en sådan funktion, så spørgsmålet er, om det er en god forretning eller ej.

- 3D kameraer følger kunderne. Hvis folk står i mindst 10 sekunder i en del af butikken, er de kunder. Vi kiggede på, hvor stor en procentdel der går ind i butikken, efter de har hentet pakker, siger Peter Lemcke.

Og resultaterne overraskede både forskerne og butikken. Konklusionen var, at man med postbutikken potentielt ville kunne generere et tocifret millionbeløb i meromsætning om året i selve supermarkedet.

- Pakkeposten fylder rimelig meget, og der bliver brugt meget tid på den. Så postbutikken i sig selv er ikke en særlig god forretning. Så det har stor betydning, om kunderne også handler i butikken, siger Peter Lemcke, der dog understreger, at man ikke kan drage helt konkrete konklusioner uden at lave yderligere undersøgelser.

Læs mere i ErhvervsAvisen Sjælland

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten