4. december 2020
Det danske rejseselskab Bravo Tours har sikret sin fremtid ved at få nye ejere. (Arkivfoto)
Det danske rejseselskab Bravo Tours har sikret sin fremtid ved at få nye ejere. (Arkivfoto)
Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fremtiden er sikret for Bravo Tours - har fået nye ejere

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fremtiden er sikret for Bravo Tours - har fået nye ejere

Ifølge Bravo Tours' direktør er fremtiden sikret, efter at TravelCo Nordic har solgt rejseselskabet fra.

Erhverv - 27. oktober 2020 kl. 12:03
Af Ritzau

Rejseselskabet Bravo Tours har fået nye ejere og sikret sin fremtid.

Det oplyser det Herning-baserede rejseselskab i en pressemeddelelse.

Bravo Tours er blevet solgt fra af TravelCo Nordic, der efter store økonomiske problemer har været i en såkaldt rekonstruktion, som er sidste udvej inden en konkurs.

Den nye ejerkreds i Bravo Tours består nu af tre aktionærer, som blandt andet tæller den administrerende direktør i Bravo Tours, Peder Hornshøj.

- Det er en kæmpe forløsning og en vanvittig stor glæde for mig, at jeg nu kan præsentere Bravo Tours med et nyt ejerskab, siger Peder Hornshøj i pressemeddelelsen.

- Vi har formået at få skabt et både stærkt økonomisk fundament og en god ejerkreds, så vi også i fremtiden kan sikre ferieglæden for hundredtusindvis af danske gæster - præcis som vi har gjort det i snart 22 år.

Det er blot få uger siden, at TravelCo Nordic måtte meddele, at pengekassen var tom. Det hang blandt andet sammen med coronakrisen og de efterfølgende rejserestriktioner.

Derfor gik selskabet i en rekonstruktion for at forsøge at redde resterne.

I en rekonstruktion forsøger man at redde et nødlidende selskab ved at få gælden nedsat eller sælge dele af det. Det hed tidligere betalingsstandsning.

Og nu er det altså lykkedes TravelCo Nordic at sælge ejerskabet af Bravo Tours til den nye ejerkreds.

Ud over Bravo Tours ejer TravelCo Nordic også rejseselskabet Sun Tours.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Det er frivilligt og gratis for den enkelte, når Danmark - formentlig snart - begynder at vaccinere befolkningen mod covid-19. Vil du vælge at blive vaccineret?