3. juli 2020
Hos virksomheden BioKube i Tappernøje blev en delegation fra Den Dominikanske Republik fortalt om BioKubes minirenseanlæg.
gallery icon

Se billedserie

Hos virksomheden BioKube i Tappernøje blev en delegation fra Den Dominikanske Republik fortalt om BioKubes minirenseanlæg.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fra Den Dominikanske Republik til Tappernøje

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fra Den Dominikanske Republik til Tappernøje
Erhverv - 23. januar 2020 kl. 11:37
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

De fleste danskere forbinder Den Dominikanske Republik med hvide bounty-strande i caribiske omgivelser. De færreste ved, at republikken er blandt de hurtigst voksende økonomier i Caribien og Mellemamerika - og faktisk er regionens største økonomi.

Republikkens hovedstad, Santo Domingo, er de seneste 10 - 15 år vokset så hurtigt, at der er akut behov for massiv opgradering af infrastrukturen på vandområdet. Det drejer sig blandt andet om rensning og behandling af spildevand, vandtab i ledningsnettet, og måling af vandforbruget i byerne.

Og hvor henter man inspiration til vandinvesteringer? Det gør man i Tappernøje. Derfor besøgte Den Dominikanske Republiks ambassadør i Danmark, Laura Faxas i sidste uge virksomheden BioKube. Hun havde følgeskab af en delegation bestående af beslutningstagere fra Det Dominikanske Institut for Vandressourcer og The Santo Domingo Water Authority, som står bag en række konkrete projekter i Den Dominikanske Republik.

- Vi er Tappernøje, fordi vi ønsker at oplyse om forhold i Den Dominikanske Republik. Præsidenten for Den Dominikanske Republik, Danilo Medina, har prioriteret at garantere adgang til offentlige ydelser og vand til hele befolkningen. Her har vi brug for inspiration, siger Laura Faxas.

BioKube leverer miljøvenlige minirenseanlæg til spildevand i både ind- og udland. Flere end 7600 af virksomhedens anlæg er installeret i Danmark og 45 andre lande, herunder også i Caribien. Delegationen oplevede en BioKube installation, og lærte om fordelene ved et BioKube anlæg, som potentielt kan ende i Den Dominikanske Republik.

- BioKube adresserer FN's verdensmål, leverer allerede til Caribien og Latinamerika og kender dermed vores kontekst - desuden formår de på enkelt vis at skabe en simpel renseproces, som vil være nyttig i Den Dominikanske Republik, siger Laura Faxas.

Besøget lægger fundamentet for et genbesøg til den caribiske østat i marts, hvor Dansk Industri og Danish Export - Water tager virksomhederne med ud for at se markedet med de hastigste vækstrater i Caribien an.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Har du ændret dine indkøbsvaner i forbindelse med coronakrisen?