16. oktober 2021
Ford præsenterede en elektrisk udgave af modellen F-150 Lightning på et bilshow i Pontiac i Michigan tidligere i september. Ford har modtaget 120.000 forhåndsordrer på den populære pickup, der ventes at komme på markedet i foråret 2022.
Ford præsenterede en elektrisk udgave af modellen F-150 Lightning på et bilshow i Pontiac i Michigan tidligere i september. Ford har modtaget 120.000 forhåndsordrer på den populære pickup, der ventes at komme på markedet i foråret 2022.
Foto: Jeff Kowalsky/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Ford accelererer skifte til elbiler med milliardinvestering

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Ford accelererer skifte til elbiler med milliardinvestering

Sammen med sydkoreansk batteripartner vil Ford opføre fire nye fabrikker i USA i sats på eldrevne køretøjer.

Erhverv - 28. september 2021 kl. 03:59
Af Ritzau

Den amerikanske bilproducent Ford øger nu tempoet i overgangen til eldrevne køretøjer.

Sammen med den sydkoreanske partner SK Innovation vil Ford bygge en ny fabrik, der skal samle en batteridreven udgave af pickuppen F-150. Desuden vil de to bygge tre batterifabrikker i USA.

Det oplyser Ford mandag.

Den samlede investering lyder på 11,4 milliarder dollar eller cirka 72,5 milliarder kroner.

Ford oplyser desuden, at producenten i 2030 regner med, at op til 50 procent af alle dens køretøjer vil være elektriske. Tidligere lød forventningen på mellem 40 og 50 procent.

De fire nye fabrikker ventes at skabe næsten 11.000 nye arbejdspladser. To fabrikker skal placeres i Tennessee og to i Kentucky.

To af fabrikkerne ventes at står klar i 2025.

Alt sammen er del af en investeringsplan på 30 milliarder dollar, som Ford tidligere har fortalt om, i det 118 år gamle selskabs overgang til elektriske køretøjer.

Investeringen på 11,4 milliarder dollar er fordelt på syv milliarder dollar til Ford, mens batteriproducenten SK Innovation tager sig af resten.

Ud over Ford leverer det sydkoreanske selskab elektriske bilbatterier til Hyundai og andre bilfabrikanter fra fabrikker i Sydkorea, USA, Ungarn og Kina.

Ford forventer i foråret 2022 at lancere en ny og elektrisk udgave af pickupmodellen F-150 Lightning.

Og kunderne står allerede i kø. Flere kilder, deriblandt leverandører, oplyste i august, at Ford havde fordoblet sit skøn for den årlige produktion af F-150 Lightning til 80.000 i 2024.

I 2022 forventes 15.000 biler at rulle ud fra fabrikkerne, og det skal året efter stige til 55.000.

Ford har oplyst, at det har modtaget 120.000 forudbestillinger på F-150 Lightning.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Rejser du til udlandet i år?