5. december 2019
Det seneste år er udlån til finansieringsselskaber - som blandt andet tæller kviklån - steget med knap en milliard kroner. (Arkivfoto)
Det seneste år er udlån til finansieringsselskaber - som blandt andet tæller kviklån - steget med knap en milliard kroner. (Arkivfoto)
Foto: Anne-Christine Poujoulat/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Forbrugslån fortsætter frem - en milliard ekstra lånt på et år

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Forbrugslån fortsætter frem - en milliard ekstra lånt på et år

Det seneste år har der været en stigning i forbrugslån fra finansieringsselskaber, der tæller kviklån.

Erhverv - 05. november 2019 kl. 09:47
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Flere forbrugere optager hurtige forbrugslån - herunder kviklån.

Det seneste år er udlån fra finansieringsselskaber - der tæller blandt andet kviklån, forbrugslån med længere løbetid og køb på afbetaling - steget med knap en milliard kroner til 17,9 milliarder kroner.

Det viser tal fra Danmarks Statistik.

Omkring to tredjedele af lånene er ydet med en eller anden form for sikkerhed. Den sidste tredjedel er lånt ud, uden at forbrugerne har skullet stille sikkerhed.

Det er typisk lån uden sikkerhed, der har højeste renter og omkostninger, fordi der er større risiko for ikke at få pengene tilbage.

- Stigningen kan skyldes, at det for nogle er nemt at tage den hurtige løsning og derfor ikke bekymrer sig synderligt om, hvad tingene koster, siger Mikkel Høegh, der er økonom hos Jyske Bank.

- Samtidig kan det skyldes, at nogle bliver lokket, for de her hurtige lån ofte kan se billige ud, siger han.

Selv om forbrugslån fra finansieringsselskaber, der tæller selskaber som Vivus og L'EASY, vinder frem, udgør de en relativt lille del af det samlede marked for forbrugslån, som banker og sparekasser sidder tungt på.

Samlet er der udlån til forbrugslån for 115,8 milliarder kroner. Det er 1,6 milliarder kroner højere end for et år siden.

Forbrugslån fra finansieringsselskaber står dermed for den største del af stigningen af forbrugslån det seneste år.

Men selv om flere vælger de hurtige forbrugslån, påpeger Mikkel Høegh, at de kun fylder meget lidt i forbrugernes samlede gæld.

- De dyre forbrugslån udgør en meget lille del af den samlede gæld, som danskerne har.

- Vi har meget større gæld som almindelige banklån og realkreditlån, så i den forbindelse er danskerne egentlig meget gode til at finde den billigste finansiering, når de skal låne penge, siger Mikkel Høegh.

Regeringen med erhvervsminister Simon Kollerup (S) i spidsen har varslet et indgreb mod kviklån, som står over for en strammere regulering. Folketingets partier er indkaldt til møde onsdag.

arrow Læs også: Politisk flertal vil have loft over renter på kviklån
arrow Regeringen vil begrænse kviklån med ÅOP-loft
05. november 2019 kl. 17:46 Opdateret: kl. 17:48
arrow Minister klar til opgør med kviklån: Det skader vores samfund
05. november 2019 kl. 06:43 Opdateret: kl. 06:44

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten