18. september 2021
De seneste måneder er udbuddet af mindre lejligheder steget, så der er flere lejligheder til rådighed for de kommende studerende, der måtte stå og mangle tag over hovedet. (Arkivfoto)
De seneste måneder er udbuddet af mindre lejligheder steget, så der er flere lejligheder til rådighed for de kommende studerende, der måtte stå og mangle tag over hovedet. (Arkivfoto)
Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flere mindre lejligheder sættes til salg op til studiestart

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flere mindre lejligheder sættes til salg op til studiestart

Unge kan glæde sig over, at udbuddet af studielejligheder er steget. Til gengæld er lejlighederne også dyrere.

Erhverv - 27. juli 2021 kl. 11:00
Af Ritzau

Der er blevet mere at vælge imellem for de unge, der står og kigger på at købe studiebolig.

Det viser en opgørelse fra Finans Danmark, der blandt andet repræsenterer de danske realkreditinstitutter.

Opgørelsen dækker over udbuddet af ejerlejligheder op til 75 kvadratmeter i de fem studieområder Odense, Aarhus, Aalborg, København og Frederiksberg.

Her viser det sig, at der de seneste måneder er sket en stigning i udbuddet af lejligheder, så der i juni har været 1197 lejligheder til salg de fem steder.

Det er cirka på niveau med samme tid sidste år, men en pæn stigning i forhold til tre måneder tidligere, hvor der i marts var 759 lejligheder til salg.

Udviklingen er en god nyhed for de unge, der kan stå og have brug for at købe en lejlighed op til studiestart. Det siger Peter Jayaswal, direktør for Realkredit og Ejendomsfinansiering i Finans Danmark.

- Den gode nyhed er, at der er kommet flere mindre studielejligheder til salg, og det kommer efter en længere periode, hvor vi generelt har set et faldende udbud af lejligheder på boligmarkedet.

- Så det er jo positivt, at der er kommet mere at vælge imellem, siger Peter Jayaswal.

Der er dog også en dårlig nyhed, bemærker direktøren.

For det er nemlig også blevet dyrere at købe lejlighed i de fem studieområder sammenlignet med for et år siden.

Billigst er det i Aalborg, hvor en typisk lejlighed på 75 kvadratmeter udbydes til omkring 1,8 millioner kroner.

Dyrest er det på Frederiksberg. Her sælges en lejlighed på samme størrelse til godt 4,6 millioner kroner.

- Så der er forholdsvis stor forskel på, hvor studievenlige priserne på ejerlejligheder er, afhængig af hvor drømmestudiet og drømmelejligheden ligger, siger Peter Jayaswal.

Onsdag får ansøgerne til landets videregående uddannelser svar på, om de er blevet optaget på deres studie.

Allerede tirsdag offentliggør Uddannelses- og Forskningsministeriet tal for, hvor mange der i år er optaget på en videregående uddannelse, hvor mange der er blevet afvist, og hvilke uddannelser der er optaget flest på.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, at kommunen er der for dig?