21. maj 2018
Flemming Bischoff Truelsen ejer såvel virksomheden Automation og Teknik som Cobot Lift. Her er en af de robotter, han programmerer til Automation og Teknik. Det er Universal Robots integrator, og han bruger udelukkende det danske robotfirma fra Odense i deres løsninger i Automation og Teknik.
gallery icon

Se billedserie

Flemming Bischoff Truelsen ejer såvel virksomheden Automation og Teknik som Cobot Lift. Her er en af de robotter, han programmerer til Automation og Teknik. Det er Universal Robots integrator, og han bruger udelukkende det danske robotfirma fra Odense i deres løsninger i Automation og Teknik.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Flemming udvikler robotter med muskler

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Flemming udvikler robotter med muskler
Erhverv - 18. maj 2018 kl. 13:10
Af Niklas Asp Nielsen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Robotterne kommer. Og det gælder også på arbejdsmarkedet, hvor robotterne i højere grad vinder indpas på flere arbejdspladser.

Ved hjælp af robotternes lange arme er det nu muligt at automatisere flere arbejdsprocesser, og en af dem, der favner udviklingen, er den 45-årige iværksætter Flemming Bischoff Truelsen.

For fire år siden startede han virksomheden Automation og Teknik i Slagelse - en forretning, som udvikler automations- og robotløsninger til virksomheder.

Flemming Bischoff Truelsen er uddannet maskinmester og selvlært programmør. Og det var den kombination, der vakte iværksætterens nysgerrighed for, hvordan man kunne udvikle en robot, der kan løfte mere end 10 kilo.

Det er nu blevet til endnu en virksomhed, nemlig Cobot Lift. Han satser benhårdt på ét produkt, en såkaldt kollaborativ robot - eller samarbejdende robot - som er mere end dobbelt så stærk som dens artsfæller.

Og det hele startede tilbage i september 2017.

- Jeg har jo lavet robotløsninger i fire år, men med Cobot Lift lejede jeg en robot og en vakuumløfter, og så legede jeg lidt med de to ting og prøvede mig frem, og nu står jeg jo med en robot, der kan løfte op til 25 kilo i stedet for 10 kilo, fortæller Flemming Bischoff Truelsen, der gerne - i al beskedenhed - vil kategorisere sig selv som »first-mover« på lige netop det område.

Virksomheden Cobot Lift blev etableret i sidste måned, men forud er gået flere hundrede timers arbejde.

Den første prototype står lige nu hos Dana Lim i Køge, og de nyder godt af en robot, der ikke skal afskærmes og stopper så snart, der er en medarbejder, der går ind i den.

Læs hele artiklen gratis i ErhvervsAvisen Sjælland på http://www.e-pages.dk/erhvervsjaelland/316/

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland