19. september 2020
Fjernvarmeværket har investeret omkring 10 millioner kroner i denne varmepumpe, som først rigtig tages i brug til efteråret, når der er behov for også at bruge overskudsvarme fra glasværkets kompressorer.
gallery icon

Se billedserie

Fjernvarmeværket har investeret omkring 10 millioner kroner i denne varmepumpe, som først rigtig tages i brug til efteråret, når der er behov for også at bruge overskudsvarme fra glasværkets kompressorer.
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Fjernvarme: 90 procent af varmen kommer fra glødende glas

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Fjernvarme: 90 procent af varmen kommer fra glødende glas
Erhverv - 13. august 2020 kl. 13:57
Af Helle Hansen
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Det startede med 60 procent, og snart er man helt oppe på 90-92 procent.

Selv om Ardagh Glass Holmegaard laver flasker til øl og spiritus, handler procenterne her om overskudsvarme, som glasværket leverer til det nærliggende Fensmark Fjernvarmeværk.

- Og vi skal såmænd nok komme højere op endnu, siger driftsleder Mikael Sørensen på fjernvarmeværket.

Stadig mere varme fra glasværket

Hvorfor fyre for fuglene, hvis man kan fyre for folk i Fensmark, og det samtidig giver mening både økonomisk og på miljøregnskabet?

Det kræver selvfølgelig er teknikken findes, så siden 2014 har Fensmark Fjernvarmeværk haft glæde af varmen fra glasværkets to store glasovne, varme som ellers bare gik op i røg.

De seneste seks år har fjernvarmeværket fået leveret cirka 60 procent af sin varme fra Ardagh, som næsten ligger i fjernvarmeværkets forhave.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mikael Sørensen, driftsleder på Fensmark Fjernvarmeværk, viser hvor varmen fra glasværkets kompressorer kommer ind på fjernvarmeværket.

Nu er den køreklar

Fjernvarmeværkets tidligere driftsleder Flemming Hansen tænkte videre og foreslog, om ikke man også bruge få overskudsvarmen fra glasværkets kompressorer. Også den del er nu køreklar.

Det bliver dog først for alvor afprøvet til vinter, da man her om sommeren kun bruger omkring en fjerdedel af fjervarmeværkets kapacitet.

- Men i de koldeste vintermåneder bruger vi al den overskudvarme, vi kan aftage fra Ardagh. Til den tid dækker overskudsvarmen 90-92 procent af behovet. Resten klarer vi med gaskedlen, siger Mikael Sørensen.

Ny varmepumpe

Mens overskudsvarmen fra ovnene ved ankomsten til fjernvarmeværket på Engvej er 92-95 grader, er kølevandet fra kompressorerne blot 25-30 grader varmt efter at have passeret gennem 600 meter rør.

Kæmpe varmepumpe

Derfor har man på fjernvarmeværket investeret i en pænt stor varmepumpe til omkring 10 mio. kroner, som kan booste vandet op til omkring de 65 grader. Det blandes så med det endnu varmere vand, som kommer fra ovnvarmen, inden det sendes videre ud til forbrugerne.

Det har taget et halvt års tid at få bygget varmepumpen op, og det har blandt andet krævet, at den ene endegavl på Fensmark Fjernvarmeværk blev pillet ned, for at man overhovedet kunne få delene ind.

Men nu står den der, varmepumpen, og ligner en million med de flotte nye svungne rør.

Giver mening

- Der er nogle helt specifikke regler for, hvordan man afregner overskudsvarme, men det giver mening både for Fensmark Fjernvarme og for os, siger Kim Holmberg, økonomidirektør på Ardagh Glass Holmegaard.

Mikael Sørensen er også en glad mand. Fjernvarmeværket sparer penge:

- Og vi udleder 4500 tons mindre CO2 om året i forhold til, da vi lavede al fjernvarmen på gaskedlen, siger han.

- Og vi er ikke i tvivl om, at der kommer endnu mere overskudsvarme fra glasværket, tilføjer fjernvarmeværkets driftsleder.

Der er således sat studse af forskellige andre steder på rørledningen, da man lavede den nye forbindelse fra kompressorerne på Ardagh Glass Holmegaard til fjernvarmeværket, så det er forberedt til flere tilslutninger.

Stabil leverandør

Fjernvarmeværket kan med ro i sindet sætte sin lid til leveringen af varme fra glasværket blot 400 meter væk.

Ardagh Glass Holmegaard kører 24/7 året rundt, da man ikke sådan lige kan slukke for en glasovn. Og når der skal bygges ny ovn eller koldrepareres en ovn, som tilfældet er her til oktober/november, så kører den anden ovn stadig.

Et samarbejde som dette mellem Ardagh Glass Holmegaard og Fensmark Fjernvarmeværk hører stadig til sjældenhederne men er en win-win situation, som forhåbentlig kan give andre fjernvarmeværker gode idéer.

Fensmark Fjernvarmeværk går nu efter at udvide antallet af tilsluttede forbrugere, så overskudsvarmen fra Ardagh kan udnyttes endnu bedre og prisen kan holdes nede.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten




Er du klar til at bære mundbind, når du skal handle ind?