18. september 2021
Detailkæden Walmart afviser, at det har indgået en aftale, der ville give kunder mulighed for at betale med kryptovaluta. (Arkivfoto).
Detailkæden Walmart afviser, at det har indgået en aftale, der ville give kunder mulighed for at betale med kryptovaluta. (Arkivfoto).
Foto: Nam Y. Huh/Ritzau Scanpix
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Falsk nyhed om Walmart sendte kryptovaluta til vejrs

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Falsk nyhed om Walmart sendte kryptovaluta til vejrs

Værdien af litecoin steg med 30 procent efter melding om aftale med Walmart. Men nyheden var falsk.

Erhverv - 14. september 2021 kl. 02:27
Af Ritzau

Værdien på kryptovalutaen litecoin steg mandag voldsomt efter en nyhed om, at den amerikanske detailgigant Walmart vil acceptere kryptovalutaer som betaling fra kunderne.

Efterfølgende har Walmart afvist nyheden som "falsk".

Forinden var værdien af litecoin steget med næsten 30 procent til 225 dollar. Senere mandag faldt valutaen tilbage til omkring 180 dollar efter udmeldingen fra Walmart.

Kryptovaluta er en samlet betegnelse for digitale valutaer, der bruger krypteringer til at sikre transaktioner.

Bitcoin bliver af mange betragtet som den originale kryptovaluta. Den blev opfundet i 2009, og siden er litecoin og mange andre kommet til.

I en pressemeddelelse udsendt tidligere mandag via GlobeNewswire, der distribuerer pressemeddelelser, fremgik det, at Walmart fremover vil tillade kunder at betale med kryptovalutaer.

Ifølge den misvisende meddelelse havde Walmart indgået en "stor partnerskabsaftale" med litecoin om, at der fra 1. oktober kunne betales med valutaen i alle Walmarts onlinebutikker.

- Med dette partnerskab vil Walmart tilbyde sine kunder at anvende litecoin for at drage fordel af kryptovalutaens egenskaber, stod der i strid med sandheden.

Talsmand for Walmart Randy Hargrove oplyser, at selskabet har været i kontakt med GlobeNewswire for at undersøge, hvorfor og hvordan den falske pressemeddelelse blev udsendt.

GlobeNewswire meddelte bagefter, at journalister, medier og andre brugere af tjenesten skulle se bort fra meddelelsen.

Walmart er et familiejet kæmpeforetagende, der står bag supermarkeder og varehuse i USA og adskillige andre lande.

I 2020 havde selskabet en omsætning på 559 milliarder dollar. Det gør Walmart til verdens største detailkæde ifølge ceomagazine.com.

Selskabet blev dannet i 1962 af Sam Walton og beskæftiger alene i USA nu omkring 1,5 millioner mennesker.

  • ErhvervSjælland

    ErhvervSjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland




Synes du, at kommunen er der for dig?