20. marts 2019
Facebook lancerer fredag nye initiativer til at spore intime billeder og videoer, der er blevet delt uden samtykke (arkivfoto).
Facebook lancerer fredag nye initiativer til at spore intime billeder og videoer, der er blevet delt uden samtykke (arkivfoto).
Foto: Dado Ruvic/Reuters
facebook icon twitter icon linkedin icon
print ikon
send til en ven ikon

Send til din ven.

X

Artiklen: Facebook vil bruge skældsord til at opsnappe hævnporno

Modtagerens email *:
Din e-mail *:
Dit navn *:
Evt. kommentar:

*) skal udfyldes.

Facebook vil bruge skældsord til at opsnappe hævnporno

I kampen mod deling af intime billeder uden samtykke, ruller Facebook ny teknologi ud til at spore billederne.

Erhverv - 15. marts 2019 kl. 20:30
Af Ritzau
Kontakt redaktionen:sndk@sn.dk

Fremover vil skældsord i samspil med intime billeder få advarselslamperne i Facebooks maskinrum til at blinke.

Det sociale medie sætter ind med ny teknologi, i kampen mod at intime billeder bliver spredt uden samtykke eller brugt som hævnporno.

Det gælder både på Facebook og Instagram.

Når et billede bliver delt uden tilladelse, kan det være meget ødelæggende, siger Antigone Davis, der er global chef for sikkerhed i Facebook.

- Vi har virkelig opdaget den ødelæggende effekt, som de her billeder har, og vi vil gøre noget mere for at være proaktive over for det her problem, siger hun.

Et billede kan nå vidt omkring på Facebook eller Instagram, inden det bliver anmeldt.

Men med en ny såkaldt Al-algoritme bliver Facebook i stand til i højere grad at opfange undertøjsbilleder, nøgenbilleder eller videoer, inden det bliver rapporteret.

- Ofte når vi ser, at folk deler på en hævngerrig måde, bruger de skældsord eller forsøger at bringe skam over offeret, siger Antigone Davis.

Derfor vil systemet fremover alarmere et operationshold, hvis eksempelvis ord som luder, so eller truende vendinger bliver brugt.

- Disse sprogmønstre vil hjælpe os med at finde frem til de billeder, som bliver spredt på denne her måde, siger sikkerhedschefen.

Vurderer teamet bag, at billedet er delt uden samtykke eller bliver brugt som hævnporno, slettes både indholdet og brugeren.

Brugerne har efterfølgende mulighed for at klage, hvis de føler sig forkert behandlet.

Tidligere har det været sådan, at brugere både på Instagram og Facebook har kunnet anmelde indhold på de sociale medier.

Men målet med den nye teknologi er, at Facebook kan komme brugerne i forkøbet og opsnappe sagerne, inden de får alt for meget opmærksomhed.

Derudover lancerer Facebook også et fora for personer, som har været udsat for hævnporno.

Her kan ofre få råd og vejledning i forhold til, hvordan man skal reagere i lignende sager.

  • ErhvervsAvisen Sjælland

    ErhvervsAvisen Sjælland

  • Erhverv Nordsjælland

    Erhverv Nordsjælland

  • Erhverv Vestegnen & Sydkysten

    Erhverv Vestegnen & Sydkysten